Tamged (Capra hircus) (Nubisk ged)


ged_hojde.jpg 65-105 cm
ged_langde.jpg 115-170 cm

20-150 kg

ged_dragtighed.jpg

150-170 Dage/Days/Tage

ged_antal_unger.jpg

1-3 Stk./Young

 

8-10

Status:

Ikke truet

Føde: Planter
Husdyrudbredweb.jpg Se udbredelseskort

Tamged (Capra hircus) (Nubisk ged) i Zoo TV

Store flyttedag!

Gedeombytning.

Fødsel nr. 16

Velkommen til verden!

Lækkerbisken

Lækkerbisken til en charmetrold.

Masser af klappekid!

Fristende tilbud til alle børn!

Charmetrold

Nærkontakt ønskes!

Fy for den!

Du lugter altså!

Lille, men vågen!

Så er klappe-kiddene på banen

Sommerforberedelser

Vinter-sommerforberedelser hos klappegederne.

Småfolk

Masser af "småfolk" hos de nubiske geder.


Tamged (Capra hircus) (Nubisk ged) - Information

I GIVSKUD ZOO kan du se to forskellige typer af geder; dværgged og nubisk ged. Dværggederne finder du ved de overdækkede spisepladser, mens de nubiske geder befinder sig ved husdyrene på stien mellem P2 og P3. Gederne er favoritter hos mange af vore yngste besøgende, da de er nogle af de dyr, man kan komme tættest på. Dværggederne er der fri adgang til og kaldes populært for ”klappegeder”.

 

De første husdyr

Allerede for 10.000 til 11.000 år siden begyndte vi mennesker at tæmme geden, og det gør den til et af de allerførste domesticerede dyr. Det var folk i Mellemøsten, der først begyndte at holde geder i små flokke for at få mælk og kød, men også materiale til tøj samt brændsel i form af gedernes afføring. Dette samarbejde har vist sig at være en stor succes. Så i dag findes der flere end 600 millioner tamgeder fordelt på ca. 300 forskellige gederacer, og tamgeder kan findes over hele verden.

Zoos importerede gederne

Begge de gederacer, du kan møde i GIVSKUD ZOO, er indført til Danmark fra Tyskland af danske zoologiske haver og dyreparker. Dværggeden er lavbenet og kompakt, har strittende ører, kort pels og findes i mange forskellige farver. Den stammer oprindelig fra Vest- og Centralafrika.
Den nubiske ged er middelstor, har en højere og længere krop end dværggeden, og så har den hængeører. Den stammer fra det nordlige Afrika. Begge racer er ”kødracer” og altså fremavlet med det formål at blive spist. Der findes også ”mælkeracer” og racer med lang pels til produktion af tøj.


Den fattige mands ko
Geden er et meget populært husdyr i fattige egne af verden, da den er meget nøjsom og derfor billig at holde. Geden er drøvtygger og har en række enzymer i maven, som giver den en fantastisk fordøjelse. Den lever helst af skud og blade, men klarer sig fint på tørt græs, halvvisne blade og kviste med torne. Geden er kendt for at spise hvad som helst. Men det passer ikke, at den spiser dåser, som man ellers ofte ser i tegnefilm. Dyret kan dog være ret interesserede i limen under den etiket, der sidder på dåsen. Geden er i det hele taget meget nysgerrig og undersøger og smager på næsten alt. Også vores gæsters snørebånd, bukseben og frakkeknapper!

 

Tilbage til naturen
Fordi den er så nøjsom, kan geden nemt klare at blive sat fri i naturen. Blandt andet i Australien, New Zealand og på Galapagos lever der større bestande af fritlevende geder. Hvis de får lov til at formere sig uhindret og når et større antal, kan de gøre uoprettelig skade på den lokale natur. Men nogle steder sættes de også bevidst ud for at spise planter, som ikke hører til i et område eller for at genoprette den oprindelige flora. Gedernes tilstedeværelse fremmer en naturtype domineret af græsser og mindre buske.

 

En bjergged
Alle tamgederacerne stammer sandsynligvis fra bezoar-geden, der oprindeligt levede vildt i det østlige Europa og vestlige Asien. I dag er den forsvundet fra mange af sine naturlige levesteder, men findes stadig nogle få steder i Mellemøsten og på Kreta, selv om der nok også er blandet gener fra tamgeder ind i disse tilbageværende vildgeder.
Geden lever i naturen i klipperige egne, og den er en fantastisk klatrer, der kan bestige selv næsten lodrette klippevægge. Der findes i alt otte forskellige gedearter.

 

Kamp om hunnerne
I naturen holder hunnerne sig sammen i mindre flokke, mens hannerne udenfor parringssæsonen normalt går for sig selv eller sammen med andre hanner. Når hunnerne kommer i brunst, vil hannerne begynde at følge flokken. Når flere hanner ankommer til flokken, må de kæmpe for retten til at parre sig med hunnerne. Her kaster hannerne sig mod hinanden – horn mod horn – for at afgøre, hvem der er stærkest. Når disse kampe foregår på klippeskråninger, kan det ske, at en han forulykker og falder ned. Vinderen parrer sig derefter med hunnerne.

 

En god makker
I GIVSKUD ZOO holder vi også vores to hanner for sig selv, men de går dog sammen. Så den nubiske gedebuk og dværggedebukken deler altså anlæg lige nu. Og så længe der ikke er nogen hunner at slås om, går det helt uden problemer. Først på året bliver de så sat sammen med deres respektive flokke og parrer sig med hunnerne. Det plejer at resultere i masser af gedekid hos begge racer i løbet af sæsonen.

 

Besvimende geder
På internettet kan man finde en masse videoer af ”besvimende” geder. Disse geder er tamgeder fremavlet i USA og beskrives som en race for sig selv. Når gederne bliver forskrækkede, falder de om, som om de besvimer. Men i virkeligheden besvimer de slet ikke. Gederne har en fejl i deres muskelceller, som gør, at musklerne overspændes, når dyrene bliver forskrækkede. Efter et par sekunder slapper musklerne af igen, og geden kan løbe væk. Gederne er altså ved bevidsthed hele tiden. Fejlen skyldes sandsynligvis en mutation, og lidelsen er arvelig, så den gives hele tiden videre til næste generation.


De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
ZIMSGod adgangDanish Association of Zoos and AquariasEuropean Association of Zoos and AquariasWorld Association of Zoos and AquariumsTopattraktioner
Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.