Guanaco (Lama guanicoe)


lama_hjde.jpg 100-120 cm
lama_lngde.jpg 180-225 cm

110-120 kg

lama_drgtighed.jpg

 345-360 Dage/Days/Tage

lama_antal_unger.jpg

 1 Stk./Young

 

15-20

Status: Ikke truet
Føde: Planter
Guanaco udbred kort Se udbredelseskort

Guanaco (Lama guanicoe) i Zoo TV

En nu guanako

Hurtigt overstået!

Gå væk fluer 1

Velkommen nr. 3!

Ska' vi lege?

Sjov leg hos de små.


Guanaco (Lama guanicoe) - Information

Levested
Guanacoen lever i Andesbjergenes forbjerge i Peru, Chile, Argentina og på Patagonien, hvor man kan finde den i op til fire kilometers højde. Den er meget fleksibel i sit habitatvalg og kan mødes både på tørre græssletter og i regulær skov.

Fysiologi
Højt oppe i bjergene er luften tynd, hvilket betyder, at luften ikke indeholder så meget ilt som ved havoverfladen. Men guanacoens hjerte er ca. 15 % større end hos tilsvarende dyr, hvilket gør den i stand til  bedre at få ilt rundt i kroppen. Derfor kan man også finde den i højderne.  

Føde
Guanacoen spiser både græsser og blade.

Udseende
Guanacoen er lysbrun på det meste af kroppen og hvid på maven. Hovedet er gråt eller sort. Guanacoen har en tyk pels, som gør den i stand til at klare store temperatursvingninger. Pelsen hjælper dyret med at holde varmen, når det er koldt. Og den sørger også for at holde varmen ude, når det er lunt.

 

Forfader til lamaen
Guanacoen menes at være forfader til den lidt større lama, der er et husdyr. Formentlig er guanacoen blevet tæmmet og domesticeret for 6000 til 7000 år siden, og gennem målrettet avl er lamaen så blevet fremavlet. Lamaen holdes som husdyr på grund af sin pels og sit kød, og den bruges desuden som lastdyr.


Når to bliver til flere
Hos guanacoer foregår parringerne i november til februar. Hunner er drægtig i ca. 11 måneder og føder derefter en eller to unger.

Adfærd
Lamaer og guanacoer er kendt for at spytte. Det er imidlertid ikke spyt, der kommer ud af munden. Det er derimod maveindhold, som indeholder mavesyre! Dyrene puster nærmest denne ildelugtende og sviende blanding mod fjender - og de rammer ret præcist. 

Guanacoflokke er såkaldte harem, som består af en han og mellem fire og ti hunner. Unge hanner jages væk fra flokken, når de er ca. 15 måneder gamle, men de unge hunner bliver i flokken. Unge hanner samles derefter i ungkarlegrupper, mens gamle hanner færdes alene.

Guanacoen ude i verden
Som for mange andre dyrs vedkommende forsvinder guanacoens levesteder på grund af menneskers landbrug, skovbrug og så videre. Derudover bliver mange guanacoer i Argentina skudt, og hvert år eksporterer landet skind i titusindevis. Trods det store antal betragter man ikke guanacoen som truet. Arten er dog beskyttet i Chile og Peru. 


De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
ZIMSGod adgangDanish Association of Zoos and AquariasEuropean Association of Zoos and AquariasWorld Association of Zoos and AquariumsTopattraktioner
Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.