Struds (Struthio camelus)


struds_hojde.jpg

175-275 cm

90-156 kg

Fugl_antal_g.jpg

3-11 Stk./Eggs

struds_rugetid.jpg

42-46 Dage/Days/Tage

Status:

Ikke truet

Fed (Ctrl+B)

Føde: Planter, frø og smådyr
Struds(1).jpg Se udbredelseskort

Struds (Struthio camelus) i Zoo TV

Trygge rammer!

Familiehygge!

Store anstrengelser

Inden kyllingen, kommer ægget. 

Helt til Odense!

Nu er de små blevet store.

VIDSTE DU?

VIDSTE DU det om fugleklatter?

Vokseværk

Hvorfor vokser nogle dyreunger hurtigere end andre?

Strudsekyllinger!

Tillykke gange 7

Kylling til kokken

4 kyllinger til een kok, det lyder godt.

Masser af lys og plads

Strudsekyllingerne skal ud for allerførste gang.

Kæmpe kyllinger

Store boligforhold, - men ingen at dele det med. Det må der gøres noget ved.

Strudsefødder

Strudsen har en lille hjerne, til gengæld har den store fødder.


Struds (Struthio camelus) - Information

Levesteder

Indtil sidste århundrede var strudsen almindelig i det meste af Afrika og det sydvestlige Asien. Efterhånden har jagt og ødelæggelse af levestederne ført til, at strudsen i visse områder måtte fredes. I beskyttede områder som Serengeti og Nairobi Nationalparkerne lever der dog stadig store populationer med en koncentration af 12 til 16 fugle per 20 km2. Underarten syriacus levede indtil Anden Verdenskrig i området fra den syriske ørken til den arabiske halvø, men den er nu uddød. I Sydafrika holder man strudsen som husdyr på store farme til kød-, fjer- og ægproduktion.


Udseende

Strudsen er verdens største fugl, og den kan veje op til 150 kg. En stor han kan blive over to en halv meter høj. Hannens fjerdragt er sort og hvid, mens hunnen er grå. Strudsen er for øvrigt den eneste fugl, der kun har to tæer på hver fod.

 

Føde

Strudsen er rimelig ukritisk i forhold til sit fødevalg. Den er nødt til at spise det, der er tilgængeligt i området i den pågældende årstid. Strudsens vandring bliver styret af forekomsten af vand og føde, og den primære del af strudsens føde er forskellige plantedele som rødder, blade eller frø. Disse plantedele bliver som regel suppleret med firben, krebsdyr, insekter og små hvirveldyr. I områder med en lav forekomst af føde er fuglene aktive hele dagen. Strudsens tarm har en længde på ca. 14 m. Det er nødvendigt, da svært fordøjelige emner bliver samlet ind og skal passere systemet. Sand og sten, som strudsen sluger, hjælper ligeledes til fordøjelsen af for eksempel seje plantedele. 
 

Social adfærd

Strudsen lever som regel i flok. Størrelsen og strukturen af flokken er dog afhængig af habitat og årstid. Udenfor ynglesæsonen består flokken af to til fem dyr i visse områder, hvorimod flokstørrelsen i andre områder kan komme op på 100 fugle. I ynglesæsonen danner strudsene par eller små harem, som lever i hver deres område. Indenfor hver flok findes en hakkeorden med dominante hanner og hunner. De øvrige medlemmer af flokken kopierer gerne de dominante fugles adfærd. Ret tit kan man se en hel strudseflok tage et sandbad på samme tidspunkt.


Territorialadfærd

I yngletiden forsvarer strudsehannen et territorium på ca. to til 15 km2. Når en fremmed han kommer for tæt på, bliver han jaget bort med hvæsen og eventuelt benspark. Fremmede hunner derimod bliver som regel modtaget med en slags dans, hvorefter de tit indgår i hannens harem.


Seksuel adfærd

Ynglestrategien hos den afrikanske struds er afhængig af regntiden. I områder med megen regn yngler strudsen i tørketiden fra juni til oktober. I tørre områder kan strudsen yngle nærmest hele året rundt, men som regel lige efter regntiden på grund af den større forekomst af byttedyr. Strudsen yngler i ynglegrupper, som består af et dominant ynglepar og et par hunner. Det dominante ynglepar parrer sig med hinanden og passer derefter selv æggene og ungerne. Hunnerne, der lever med i gruppen, parrer sig med andre hanner og lægger deres æg i andre hunners reder. Æggene bliver lagt i en lille fordybning på jorden. Selv om strudseæg er store og vejer ca. halvandet kg, så er de stadigvæk små i forhold til fuglens størrelse. Et strudseæg vejer ligeså meget som 24 hønseæg. Strudsen kan magte at ruge på 19 til 25 æg, selvom der tit ligger flere æg i reden fra de andre hunner. Man har set reder med hele 78 æg i. Hannen og hunnen hjælpes ad med at ruge på æggene og passe ungerne. Strudsen bliver kønsmoden efter tre til fire år. 


De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
ZIMSGod adgangDanish Association of Zoos and AquariasEuropean Association of Zoos and AquariasWorld Association of Zoos and AquariumsTopattraktioner
Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.