Chilensk flamingo (Phoenicopterus chilensis)


flamingo_hjde.jpg

105 cm

2200-2300 g

Fugl_antal_g.jpg

1 Stk./Egg

flamingo_rugetid.jpg

27-31 Dage/Days/Tage

Status: Næsten truet
Føde: Smådyr, insekter og planter
Andesgsudbredweb(1).jpg Se udbredelseskort

Chilensk flamingo (Phoenicopterus chilensis) i Zoo TV

FlamingoBen

Av mit ben!


Chilensk flamingo (Phoenicopterus chilensis) - Information

Den røde farve stammer fra krebsdyr
Flamingoer fra hele verden har i mange år været brugt som prydfugle i parkanlæg og i zoologiske haver. Man undrede sig over, at fuglene med tiden blev hvide. Årsagen til farveskiftet fandt man ved at se på, hvordan fuglene lever i naturen. I  lavvandede søer sier flamingoen vandet med næbbet og holder små krebsdyr tilbage, som den så spiser. I disse krebsdyr er der et farvestof, der går over i flamingoens fjer under udvoksningen. Da man analyserede dette farvestof, kunne man derefter drysse stoffet på flamingoernes foder, så flamingoerne fremstod med den flotte røde farve.
Stoffet hedder canthaxanthin, og er et farvestof, der er beslægtet med betakarotin, der findes i for eksempel gulerødder.


Hvorfor lagde fuglene ikke æg?
Flamingoer har været i zoologiske haver i flere hundrede år. De var en fryd for øje på de grønne græsplæner. Men hvorfor ynglede de ikke? Man så aldrig flamingoer lægge æg. I naturen lever flamingoen i lavvandede søer. Vandkanten er mudret og her bygger flamingoen høje, kegleformede reder af mudder. På toppen lægger hunnen et æg. Da man i de zoologiske haver sørgede for, at en del af flamingoanlæggene var mudret, begyndte fuglene straks at yngle. Og i 1950'erne kunne de første zoologiske haver her i Europa berette om udklækning af flamingounger.

 

Flamingoer danser
Flamingoer lever i store kolonier på op til en million individer. Når ynglesæson starter, begynder fuglene at opføre en slags ”kurtiseringsdans”. På strakte ben og med løftet hoved spadserer de rundt. Hovedet drejes i ryk fra side til side, og de basker med vingerne. Dansen ”smitter”, og parrene finder sammen.
Æggene lægges næsten samtidig i hele kolonien, og de klækkes derfor også næsten på samme tid. Rovdyr tager selvfølgelig en del af de hjælpeløse unger, skønt forældrene forsøger at beskytte ungerne. Da alle har unger samtidig, er dette ”spisekammer” kun åbent for rovdyr i relativt kort tid. På den måde overlever flere unger, end hvis yngletidspunktet ikke var synkroniseret.
Når ungen kommer ud af ægget, har den en dunagtig fjerdragt. Efter et par dage går ungen af reden og har nu korte ben og en gråhvid farve. Efterhånden vokser den sig høj med lange ben. Når ungen er udvokset, antager den samme røde farve som forældrene.


De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
ZIMSGod adgangDanish Association of Zoos and AquariasEuropean Association of Zoos and AquariasWorld Association of Zoos and AquariumsTopattraktioner
Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.