Hjorteantilope (Antilope cervicapra)


60-83 cm
100-150 cm

25-45 kg

180 Dage/Days/Tage

1 (-2) Stk./Young

12-16
Status: Næsten truet
Føde: Planter
Hjorteantilopeudbredweb.jpg Se udbredelseskort

Hjorteantilope (Antilope cervicapra) i Zoo TV

Retur til Paradis

Juhuh!

FINGRENE VÆK 2

Hjorteantilope på besøg i Givskud Dyreklinik

FINGRENE VÆK 1

Fingrene væk dyrepasser!

Hanner

Det er mig, der bestemmer!

Handymen

Nye huse til hjorteantiloperne

40 stk.?

Hvad gemmer der sig i brændenælderne?

Forrest i køen

Flyt dig! Det er min plads!

Ugens dyr: Hjorteantilopen

Hjorteantilopen er een af verdens hurtigste løbere.

Hjorteantilopefangertunnel

Hjorteantilopen må være verdensmester i højdespring og hurtigløb.

Morgenrengøring

Der bliver gjort rent hver morgen på savannen hos vandbøffel, hjorteantilope og nilgai.


Hjorteantilope (Antilope cervicapra) - Information

Levesteder

Hjorteantiloper levede tidligere ret talrigt i Indien og Pakistan. De har dog altid været efterstræbt for det velsmagende kød og fine skind. Bukkene med de lange horn har været og er stadig efterstræbt som trofæbytte. Bestandene blev i 1970'erne reduceret kraftigt, og i store områder blev de totalt udryddet. I begyndelsen af 1970'erne blev hjorteantilopen imidlertid fredet i store dele af Indien. I naturparker i Indien og Pakistan kan de tilbageværende nu leve i nogenlunde fred.

Hjorteantiloper er blevet eksporteret til områder flere steder i verden. Blandt andet er de sendt til store farme i Texas, hvor det koster helt op til $ 2.500 at nedlægge en buk. I det sydlige Australien og i Argentina lever de endda frit i naturen. Man regner med, at der findes op mod 40.000 hjorteantiloper udenfor deres naturlige leveområder.

 

Udseende

Hunnerne er lysebrune, mens hannerne er mørkebrune. De dominerende hanner bliver ofte helt sorte. Hannens spiralformede horn kan blive op til 68 cm lange. Begge køn har hvid bug, bagpart, snude og øjenringe. Hjorteantiloper er en af verdens hurtigste løbere og kan udføre høje, lange spring for at undgå at blive fanget af rovdyr.

 

Social adfærd

Det meste af året lever hjorteantiloper i flok. Udenfor brunstperioden lever hunnerne med unger sammen i flokke på 20 til 30 dyr anført af en hun. Hannerne kan leve i ungkarlegrupper.

 

Seksuel adfærd

I brunsttiden samler hannerne sig på et forholdsvist lille område, og her opretholder de hver et lille territorium. De stærkeste hanner besætter de mest attraktive territorier i midten fællesområdet. Hannerne mærker deres område af med afføring. Området kaldes en ”lek” og svarer til brushanernes danseområder. Bukken spankulerer rundt og udstøder korte grynt med hovedet bøjet bagud, så hornene ligger tilbage langs ryggen. Han holder andre hanner væk fra sit område, og hvis en indtrængende han ikke fortrækker, kan det komme til fysisk kamp.

Hunnen er drægtig i ca. 180 dage. Hun får én unge – sjældent to. Ungen dier i omkring et halvt år. Som toårige er dyrene kønsmodne. Her får hannerne deres sorte pels, og hornene vokser efterhånden ud.

 

Bonusinfo

Førhen var hjorteantiloperne byttedyr for den asiatiske gepard. Geparden blev imidlertid udryddet, men det skabte ikke ro for hjorteantilopen. Mennesker har nemlig også jaget den massivt og næsten udryddet den. Derudover svandt hjorteantilopens levesteder ind, fordi mange åbne græssletter er omdannet til landbrugsland - det på trods af at antilopen er fredet mange steder.
I de isolerede indhegnede naturreservater er den største trussel mod bestanden indavl.

I GIVSKUD ZOO skal avlen styres, så indavl undgås. De voksne hanner fjernes fra flokken, og nogle af dem kommer over i vandbøffelanlægget. Her går så en ungkarlegruppe. De enes fint, når bare de ikke kan se hunnerne. Flokken med hunner og kid er i anlægget et stykke derfra over. Her går de sammen med en enkelt buk.

I 11 måneder om året er det en steriliseret buk, der er i det store anlæg sammen med hunnerne, men i en måneds tid om året bliver han erstattet af den han, der er udvalgt som avlshan. Tidspunktet er fastlagt, så kiddene bliver født i forsommeren. Styrer vi ikke avlen, kan kid komme til verden midt på vinteren, og så er deres chance for at overleve ikke så stor på grund af kulden. Kiddene ligger nemlig stille på jorden de første dage efter fødslen.


De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
ZIMSGod adgangDanish Association of Zoos and AquariasEuropean Association of Zoos and AquariasWorld Association of Zoos and AquariumsTopattraktioner
Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.