Bongo (Tragelaphus eurycerus isaaci)


170-250 cm
110-140 cm

150-220 kg

284 Dage/Days/Tage

1 Stk./Young

20 År/Years/Jahre

Status:

Kritisk truet 

Føde: Planter
Bongoweb.jpg Se udbredelseskort

Bongo (Tragelaphus eurycerus isaaci) i Zoo TV

Gå væk fluer 2

Gå væk dumme fluer!

En ny Kidogo

Ja tak til bongokalve!

Snydt!

Lækkerier til bongoerne

Bange bongo

Hvorfor nu bange?

Smadder besværligt

Vinteren er saftsuseme besværlig!

"Sky" bongo

Bongoer er sky, - men Thomas må nu godt hilse på.

Bongoudgang

Hver formiddag følges dyrepasser og bongoer ud på savannen.

20.15

Hvordan får man de enormt sky bongoer til at gå ind i stalden om aftenen?

Hvor er mor?

Mor står desværre udenfor, mens dyrlægen rumsterer indenfor.

Bongo 1, 2 og 3

3 små nyfødte bongoer i rap i Givskud Zoo.


Bongo (Tragelaphus eurycerus isaaci) - Information

Levesteder

Bongoen er en skovantilope, der lever i de tætte skove omkring ækvator. Den slags skove er der desværre ikke så mange tilbage af.

 

Udseende

Bongoen er en af de smukkeste antiloper, der findes. Den har en kastanjebrun pels og 12-13 lyse striber ned langs hver side. Den har lyse felter mellem øjnene, på kinderne og benene. Hunnerne er ofte lysere i pelsen end hannerne, og gamle hanner kan blive næsten helt mahognifarvede. Begge køn har lange let snoede horn på op til en meters længde, som de lægger ned ad ryggen, når de løber igennem den tætte skov. Hos gamle dyr kan man faktisk nogengange se pletter i pelsen på ryggen, hvor hornene har gnubbet.

 

Føde

Bongoen lever primært af friske skud og blade fra urter, unge træer og buske. Den er i stand til at nå friske blade i helt op til to en halv meters højde ved at stå på bagbenene og støtte forbenene mod en træstamme. Hornene kan den bruge til at grave spiselige rødder op med, og indimellem spiser den også jord og brændt træ, formentlig for at få et salttilskud.

 

Social adfærd

Bongoen er ikke et typisk flokdyr. Den forekommer i flokke på op til 50 individer, men det er sjældent set. De voksne hunner færdes almindeligvis alene, eller de går nogle få dyr sammen. Voksne hanner går normalt for sig selv, så hvis man ser flere dyr sammen, er det som regel hunner med unger. De unge hanner kan dog også finde på at knytte sig til sådan en lille flok. 

Selvom bongoer typisk kun danner flokke, når der er kalve, ledes flokkene tilsyneladende altid af en ældre hun. I Kenya har man observeret ældre hunner stå at spejde i kanten af en lysning, før de gik tilbage og hentede resten af flokken, som derefter sammen gik ud til en saltkilde. Der er noget, der tyder på, at hvis flere bongoer er sammen, er de mindre sky, end hvis de går alene eller som par. Dette gør sig også gældende i zoologiske haver.

 

Seksuel adfærd

Bongoen er meget sky og er derfor svær at observere i naturen. Men fra observationer i zoologiske haver ved man, at bongoen kommer i brunst ca. hver tredje uge. I den forbindelse kan man høre hannen lave kliklyde med tungen, mens han holder munden lukket. Ellers er det sjældent, at bongoerne kommunikerer med lyd.

 

Bonusinfo

Der findes to forskellige underarter af bongoen. Lavlandsbongo og højlandsbongo, som vi har i GIVSKUD ZOO. Højlandsbongoen er ekstremt truet og findes kun i ét bestemt bjergområde i Kenya. I 2007 blev det estimeret, at der var mellem 75 og 140 individer tilbage i naturen, og at der bliver stadig færre af dem.


De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
ZIMSGod adgangDanish Association of Zoos and AquariasEuropean Association of Zoos and AquariasWorld Association of Zoos and AquariumsTopattraktioner
Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.