Tamæsel (Equus asinus)


zebra_hojde.jpg 115-125 cm
zebra_langde.jpg 150-195 cm

270-280 kg

zebra_dragtighed.jpg

330-365 Dage/Days/Tage

zebra_antal_unger.jpg

1 Stk./Young

 

35-40

Status:

Ikke truet
 

Føde: Planter
Husdyrudbredweb.jpg Se udbredelseskort

Tamæsel (Equus asinus) i Zoo TV

Æseltjek

Gå væk dyrlæge!

Velkommen!

6 af de små indtil videre.

Skaberi!

Det klør!

Trængsel omkring krybben

Morgenmad tak!

Æselføl


Æselhove

Når æslerne i Givskud Zoo får en omgang pedicure, må dyrepasser og dyrlæge tage sig i agt for eventuelle velplacerede spark.


Tamæsel (Equus asinus) - Information

En stor familie

Æsler ligner heste, og er da også en del af hestefamilien sammen med hestene og de forskellige zebraarter. Æsler er oftest mindre og har større hoved og længere ører end de andre medlemmer af hestefamilien. De kan være sorte, hvide og alle nuancer af brun og grå. Mest normalt er en musegrå farve. De fleste ensfarvede æsler har en mørk stribe langs ryggen fra manen til halen og en mørk stribe over skuldrene. Deres man er stiv, og de har ingen pandelok.

 

Rolig som et æsel

Æsler er meget sociale, observerende og forsigtige dyr. Æsler har ry for at være stædige, men æsler har i virkeligheden bare en veludviklet sans for, hvad der kan være en risiko for dem, og de vil ikke udføre farlige opgaver. I stedet står de blot stille. Faktisk er de meget lydige og vil acceptere de fleste fornuftige opgaver. Det er svært at skræmme eller tvinge et æsel til noget. Når et æsel bliver skræmt, vil det ikke flygte i skræk, ligesom heste der nemt går i panik. Et æsel vil normalt stoppe op og se, hvad det var, der skræmte det. Faktisk anses æsler for at være godt selskab for nervøse, sårede eller restituerende dyr. De har en beroligende effekt på for eksempel væddeløbsheste og bruges nogle gange til at støtte et føl, der skal vænnes fra sin mor.

 

Æslets historie

Æslet blev tæmmet allerede for ca. 6000 år siden og har været vigtig for menneskelige samfund. Måske derfor har æsler fået en stor plads i litteraturen og optræder både i den egyptiske og græske mytologi samt flere gange i bibelen. Æslet er gennem tiderne især blevet brugt som arbejdsdyr, da de er meget udholdende og kan klare sig med en mindre mængde føde end for eksempel heste. I 1800-tallet foretrak minearbejdere og guldgravere i USA æsler fremfor heste, da æsler er ganske tillidsfulde og følger deres herre uden reb. Men da damptogene blev opfundet, blev æslerne overflødige, og mange af dem blev sat fri i de amerikanske ørkener. Efterkommere af disse æsler kan stadig ses i det sydvestlige USA i dag. Tæmmede æsler findes i alle dele af verden, og i afsidesliggende egne er æsler den dag i dag meget vigtige husdyr.

Stammer fra Afrika

Man mener, at tamæslet stammer fra det afrikanske vildæsel, og de bliver ofte beskrevet som en og samme art. Det afrikanske vildæsel lever i Østafrika i Eritrea, Etiopien og Somalia. Der findes to underarter; nubisk vildæsel og somalisk vildæsel. Det sidste kan genkendes ved, at det har zebrastriber på benene. Æsler er græssere og har store flade tænder. De lever mest af græs, men også af buske og ørkenplanter. De lever i ørkenområder med mindre end 200mm regn pr. år og kan klare sig med meget små mængder væske Desværre er æsler i naturen meget truede, og bestanden i Somalia gik tilbage med 50% i 1980’erne. De største trusler imod dem er jagt, konkurrence over vand og mad med områdets husdyr samt mulig krydsning med tamdyr, hvorved vildæslernes gener langsomt vil forsvinde.

Også i Asien
Det er ikke kun i Afrika, der lever vilde æsler. Der findes også fem underarter af det asiatiske vildæsel. De er alle meget sjældne på grund af krybskytteri efter deres kød og skind. Det asiatiske vildæsel er lidt tungere end det afrikanske og kan veje op imod 300 kg. Derudover findes endnu en art, som hedder en kiang, (også kaldet tibetansk vildæsel). Det minder meget om den asiatiske art, men vejer op til 400 kg. De lever i helt op til 5.000 meters højde, men er alligevel i voldsom tilbagegang på grund af konkurrence med de lokale hyrders husdyr. Udover disse vilde arter findes der mange steder også æsler, som er sluppet fri fra fangenskab og kan klare sig uden menneskers hjælp. Blandt andet de ovennævnte i Nordamerika, men der lever også omkring 1,5 mio. æsler i den australske natur. Disse bliver ofte betegnet som en plage, da de kan ødelægge jorden eller udkonkurrere de arter, der oprindeligt har levet i området.

Kan parre sig på kryds og tværs
Medlemmerne af hestefamilien er så tæt beslægtede, at de kan parre sig og få afkom på kryds og tværs. Dog er afkommet i langt de fleste tilfælde sterile. Den mest almindelige blanding er et muldyr, som er afkommet mellem en hest og et æsel. Muldyr er stærkere og mere udholdende end æsler og heste, og der findes ca. 15 mio. muldyr i verden. Hvis faderen er en hest og moderen et æsel, kaldes det et mulæsel, men har dog de samme egenskaber som muldyret. Æsler kan også parre sig med zebraer, i sådanne tilfælde hedder afkommet en zedonk.


De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
ZIMSGod adgangDanish Association of Zoos and AquariasEuropean Association of Zoos and AquariasWorld Association of Zoos and AquariumsTopattraktioner
Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.