Ofte stillede spørgsmål om Black Friday
I år er Black Friday fredag den 29. november 2024.
Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål på siden her, kan du ringe til os på Black Friday fra kl. 9.00 til 21.00 på telefon +45 75 73 02 22. Bemærk at vi har meget travlt denne dag, så der kan være ventetid, og vi beder om forståelse for, at vi gør alt, hvad vi kan for at servicere alle vores gæster.
Hvad koster årskort på Black Friday 2024?
Årskort er nedsat med 20% og koster DKK 399,20,- for voksne fra 12 år (normalpris DKK 499,-) og DKK 239,20- til børn fra 3-11 år (normalpris DKK 299,-).
Børn 0-2 år kommer gratis ind og skal ikke have årskort.
Hvornår gælder tilbuddet?
Tilbuddet gælder KUN fredag den 29. november 2024 fra midnat til midnat. Det er således IKKE muligt at gøre brug af tilbuddet før eller efter Black Friday.
Er der et begrænset antal årskort til salg?
Nej, du må købe ligeså mange årskort, som du ønsker. Dog kan du maks. købe 10 kort pr. transaktion.
Kan jeg købe fysisk årskort (plastkort) på Black Friday?
Køber du årskort online på Black Friday kan du ikke tilvælge fysisk årskort.
Dette kan dog tilkøbes i Billetsalg for DKK 20,- pr. årskort næste gang, du besøger parken.
Ønsker du at få et fysisk årskort på Black Friday, kan du også købe dit årskort i parkens Billetsalg mellem kl. 9-17 den 29. november.
Jeg har ikke en smartphone - hvad gør jeg?
Selvom du ikke har smartphone, kan du stadig få glæde af tilbuddet. Du skal bare købe eller forny årskort på Black Friday på givskudzoo.dk. Så får du en bekræftelse på dit køb tilsendt på mail, som du kan fremvise i parken ved dit første besøg, og her kan du for DKK 20,- tilkøbe et fysisk årskort.
Du kan også møde op i vores Billetsalg på Black Friday mellem kl. 09.00 og 17.00. Så hjælper vi gerne.
Kan jeg skubbe opstartsdatoen for mit årskort?
Nej, nye årskort købt på Black Friday den 29. november 2024 gælder ét år fra denne dato. Fornyer du et aktivt årskort vil dette dog blive forlænget med et år fra den oprindelige udløbsdato.
Mit barn fylder år midt i årskortets gyldighedsperiode. Hvad gør jeg?
Du skal gå ud fra barnets nuværende alder ved køb af årskort.
Hvis dit barn er to år og fylder tre år, kan du enten vente med at købe årskort til det fyldte 3. år - ellers skal du købe et børneårskort, som så vil være gyldigt fra Black Friday den 29. november 2024.
Hvis dit barn er 11 år og fylder 12 år i gyldighedsperioden for årskortet, skal du blot købe et børneårskort.
Hvis dit barn er fyldt 12 år, siden du købte årskortet til barnet, er barnets årskorttype automatisk ændret fra barn til voksen. Du kan således sagtens forny det. Du kan tjekke årskorttypen på det digitale årskort. Hvis årskorttypen ikke er korrekt, skal du kontakte Billetsalg på tlf. 75730222 eller på mail billetsalg@givskudzoo.dk og få ændret årskortet til et voksenårskort, før du fornyer årskortet.
Jeg har allerede digitalt årskort - hvad gør jeg for at forlænge det?
Du kan forny dit årskort ved at gå ind på dit digitale årskort i din Givskud Zoo app og trykke på ”forny årskort” på det enkelte årskort. Hvis du har flere digitale årskort og ønsker at forny alle kan du trykke på ”forny alle årskort”. Hvis du ikke har knappen ”forny alle årskort” på forsiden af dine digitale årskort, er det fordi et eller flere årskort er så nye, at de ikke kan forlænges yderligere.
Du kan også logge ind via det link, du fik tilsendt på mail, da du oprettede dit årskort via vores hjemmeside. Mailen er sendt til dig fra info@givskudzoo.dk.
Og du kan logge ind via siden her ved at skrive din mail og kode. Husk at skrive den mailadresse, som dit årskort er oprettet med, da systemet ellers ikke kan finde frem til dig.
Hvis du ikke kan huske din kode, kan du trykke på "glemt adgangskode" og få tilsendt en ny.
Du kan højst forlænge et årskort frem til 31/12-26.
Jeg kan ikke finde mailen med linket til mit digitale årskort - hvad gør jeg?
Du kan søge i din mailbakke/spammail/uønsket post/reklame indbakke efter en mail fra info@givskudzoo.dk
Hvis du stadig ikke kan finde mailen, kan du kontakte billetsalget på tlf. 75730222 eller på mail billetsalg@givskudzoo.dk
Jeg har allerede fysisk årskort. Hvad gør jeg for at forlænge det?
Har du fysisk årskort, kan du have modtaget en mail med link til dit digitale årskort, da du købte årskortet i parken. Med dette link kan du benytte fremgangsmåden for forlængelse af digitale årskort.
Hvis du ikke har et login, SKAL du kontakte os på billetsalg@givskudzoo.dk eller pr. telefon 75730222 INDEN Black Friday for at få et login, så du selv kan forlænge dit nuværende årskort.
Mit årskort er lige udløbet, kan jeg forny det og genbruge billederne?
Ja, du kan sagtens forny dit årskort via dit e-mail link til dit digitale årskort. Du kan finde det udløbne kort under fanen "kort" via linket.
Jeg har haft årskort for længe siden - hvad gør jeg?
Hvis det er mere end et år siden, at dit kort udløb, har vi ikke gemt dine informationer i vores system, og så skal du oprette dig på ny.
Mit årskort udløber først næste år. Kan jeg forlænge det?
Ja, det kan du sagtens. Hvis du forlænger dit nuværende årskort, vil dit nye årskort gælde fra din nuværende udløbsdato og et år frem. Du kan dog maks. forlænge et kort med op til to år fra den nuværende udløbsdato - maks. frem til den 31/12-26.
Jeg skal ikke forny alle de digitale årskort, jeg har adgang til. Hvad gør jeg?
Du kan forny flere årskort i samme køb - eller fravælge fornyelse af enkelte kort, ved at vinge af, hvilke årskort du vil forny i købsprocessen.
Tryk på "Forlæng flere årskort", ving af hvilke kort du vil forny og tryk herefter på ”Forlæng flere årskort”. I parentes vil stå det antal kort, du har valgt at forny.
Kan jeg forny mit kulturårskort?
Kulturårskort og årskort er blevet lagt sammen, så vi nu kun har én type årskort. Dette årskort har alle de fordele, som fulgte med den hidtidige kulturårskort og årskort.
Kulturårskortet kan ikke købes mere. Men når du køber et årskort, får du stadig de fordele, der var på kulturårskortet sammen med alle årskortdelene.
Jeg har ikke brugt alle gratis besøg på mit nuværende årskort. Hvad sker der med dem?
Du kan desværre ikke overflytte ubrugte gratis besøg fra dit nuværende årskort, hvis du forlænger årskortet på Black Friday. Det vil sige, at eventuelle ubrugte gratis besøg i Odense Zoo, Aalborg Zoo og Ree Park vil gå tabt. Dog følger der tre gratis besøg med det nye årskort.
Vi kan ikke i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA se, om du har brugt de gratis besøg. Du skal i stedet rette henvendelse til de enkelte attraktioner.
Skal jeg bruge billede til mit årskort?
Når du køber årskort online, skal du have jpg-billeder af alle dem, som du skal bestille kort til.
Det gælder dog ikke, hvis du har et gyldigt årskort, da dit billede så allerede ligger i vores system.
Kan jeg købe (nye) årskort til andre?
Ja, det kan du. Det er vigtigt, at du bruger din egen mail, når du bestiller årskort, så du selv modtager link til årskortene.
Husk at du først skal indtaste dine/betalers kontaktoplysninger, og derefter skal du indtaste oplysninger for alle, du ønsker at oprette årskort til. Husk at have billeder af alle klar.
Bemærk, du kan kun bestille digitale årskort på Black Friday, så du kan ikke få trykte årskort for eksempel til gave.
Kan jeg forlænge årskort for andre?
Du kan kun forlænge andres årskort, hvis du har adgang til deres digitale kort - for eksempel dine børns årskort.
Er årskort blot delt med dig, kan du ikke forlænge dem.
Kan jeg købe et gavekort, som kan ombyttes til årskort?
Nej, der er ikke rabat ved køb af gavekort på Black Friday.
Kan jeg købe årskort i parken på Black Friday?
Ja, parkens Billetsalg er åbent fra kl. 09.00 til 17.00 fredag den 29. november 2024. Her kan du få printet et årskort for DKK 20,- pr. kort.
Jeg har ikke modtaget en bekræftelse på mit køb
Mails med bekræftelse havner ofte i spam/uønsket post/reklame indbakken, så prøv at søge her, før du kontakter os. Mailen er sendt til dig fra info@givskudzoo.dk.
Kan du stadig ikke finde mailen, kan du skrive en mail til os på billetsalg@givskudzoo.dk, hvor du oplyser navn og mail, du har brugt ved bestilling af årskort.
Hvis du har skrevet en forkert mailadresse ved bestillingen, modtager du ikke en bekræftelse. Men bestillingen kan dog godt være gået igennem, så tjek altid om betalingen er trukket eller reserveret på din konto, før du laver en ny bestilling.
Links til selve kortet sendes til dig på SMS.
Kan jeg betale med gavekort?
Ja, hvis du køber nye årskort via vores hjemmeside, kan du godt betale for årskort med gavekort. Gavekortet skal have en stregkode og en kode for at du kan indløse det på hjemmesiden.
Hvis du mangler koden på dit gavekort, kan du kontakte billetsalget på tlf. 75730222 eller på mail billetsalg@givskudzoo.dk og oplyse stregkoden på dit gavekort, så hjælper vi med koden.
Hvis du ikke bruger hele beløbet på gavekortet, kan du medbringe gavekortet og benytte restbeløbet i parken, når du besøger os næste år.
Hvis du fornyr dit eksisterende digitale årskort via dit email-link eller i web-app, hvor du har gemt dit kort, kan du desværre ikke bruge gavekort som betaling på nuværende tidspunkt.
Jeg kan ikke få det til at fungere. Hvad gør jeg?
For at købe årskort på Black Friday skal du huske at takke ja til cookies her på hjemmesiden. Er du kommet til at afvise cookies, så kan du altid trykke på sikkerhedsnålen i nederste højre hjørne og ændre dit samtykke - så kommer købsmodulet frem. Du kan altid ændre dit samtykke igen efter dit køb.
Måske har du deaktiveret popup-vinduer på din computer eller smartphone. Dette kan du ændre i din telefons eller computers indstillinger.
Virker det stadig ikke?
Send os en mail på billetsalg@givskudzoo.dk. Vi følger op på alle mails modtaget på Black Friday i den efterfølgende uge.