Juleture for årskortholdere
Glæd familien med en helt speciel juletur med masser af julehygge - kun for årskortholdere.
Vi besøger kamelerne, gorillaerne, løverne og næsehornene - som du kan klø bag ørerne - i staldene. I den julepyntede restaurant Jacobs Spisehus serveres der æbleskiver, gløgg og saftevand - og der vil også være en slikpose til børnene. Træk i nissehuen og mærk julehyggen brede sig.
Der afholdes to ture dagligt på følgende dage i tidsrummene 9-11:30 og 13-15:30:
Lørdag den 16/11 og søndag den 17/11 (bestil senest 13/11)
Lørdag den 23/11 og søndag den 24/11 (bestil senest 20/11)
Pris:
Voksne: 135 kr. pr. person
Børn (3-11 år): 135 kr. pr. person
Børn (0-2 år): 65 kr. pr. person (OBS: Dette tilkøbes først i 2. step i bestillingen,
efter valg af voksne og børn.)
OBS: Helt små babyer, som ikke spiser æbleskiver og drikker saftevand,
kommer med gratis og skal ikke registreres ved bestilling.
Priserne er inkl. staldbesøg, gløgg/saftevand og tre æbleskiver pr. person samt en slikpose pr. barn.
Eksklusivt for ejere af årskort
Turen er kun for årskortholdere i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.
Årskortet skal medbringes og fremvises sammen med billetten.
Der er et begrænset antal pladser, som bookes efter først til mølle.
Bemærk at biler ikke kan medtages i parken. De skal parkeres foran Billetsalget.
Alle ture og besøg hos dyrene foregår på dyrenes præmisser.
Der tages forbehold for ændringer i programmet, for eksempel hvis der af hensyn til dyrene ikke er adgang til de planlagte stalde den pågældende dag.