Argentinosaurus
Argentinosaurus betyder ”øgle fra Argentina”.
Argentinosaurus er måske det største dyr, der nogensinde har levet på landjorden. Dens enorme størrelse har sikkert været en beskyttelse mod nogle af de store rovdinosaurer. Man har faktisk kun fundet få knogler af Argentinosaurus, men ud fra dem har man estimeret dens størrelse. Blot én af dens ryghvirvler var 1,6 m høj!
Længde: 35-40 m
Vægt: 80-100 t
Tid: Sen kridt (100-90 mio. år siden)
Planteæder
Vidste du om Argentinosaurus
at selv om denne dinosaur var enorm, så var dens unger det ikke. Faktisk skulle de vokse ca. 25.000 gange deres egen størrelse, fra de kom ud af ægget, til de var fuldvoksne.