Alpaka

Avlet som husdyr

Alpakaen er et husdyr og har derved ikke som sådan en naturlig udbredelse. Den menes at være domesticeret fra den vilde stamform vicuñaen i Peru for flere tusinde år siden. Sidenhen har mennesket spredt alpakaen til store dele af Sydamerika, især i det centrale og sydlige Andes. Alpakaen lever for det meste i højderne, og den kan findes i op til 4800 meter. I 1980'erne begyndte man at eksportere alpakaer til andre lande og kontinenter, og derfor kan man nu finde den i både USA, Australien og i store dele af Europa.

Alpakaen har den fineste uld

I Sydamerika findes der fire forskellige arter af lamadyr: Alpakaen, vicuñaen, guanakoen og lamaen. Af disse arter er alpakaen og lamaen husdyr, mens vicuñaen og guanacoen er vildtlevende arter. Samtlige lamadyr ligger tæt på hinanden rent genetisk og kan krydsparres med hinanden.
Alpakaen ligner sin forfader vicuñaen i både udseende og adfærd, men den afviger ved at være lidt større og have en meget lang, farvet pels. Vicuñaen har kun én farve, mens der hos alpakaer er rapporteret omkring 22 forskellige farver, rangerende fra hvid og brun til sort, og der er både set ensfarvede og alpakaer med mangefarvet pels.
Alpakaen er især berømt for sin meget fine uld, der kan vokse sig 50 cm lang, hvis ikke den klippes af jævnligt. Alpakauld er både finere og varmere end almindelig uld, og derfor er alpakauld også en del dyrere at købe.

En ulden drøvtygger

Alpakaen er en drøvtygger ligesom en ko. Og ligesom koen har alpakaen flere maver til at hjælpe med nedbrydningen af mad. Dog har alpakaen kun tre maver, hvor en ko har fire. Alpakaen lever kun af græs, hvorimod lamaer og guanakoer lever af både græs og blade.

Voldsom parringsleg

Ligesom vicuñaen lever alpakaer i flokke. Internt i flokken vil der være et hierarki, og flokken ledes af en dominerende han.
Hannerne kæmper om retten til at lede flokkene. Til dette bruger de deres specielt udviklede kamptænder, der kan blive over tre cm lange.
Alpakaer har induceret ægløsning ligesom løver. Dette betyder, at hunnerne enten skal parres gentagne gange eller over en længere periode for at fremprovokere en ægløsning. Inden parringen kan hannen virke meget voldsom, da han gentagne gange vil prøve at dominere hunnen. For at dominere hende og vise hvor stærk han er, vil han tvinge hende til at lægge sig ned. Det gør han ved at bide hende i benene og kaste sig ovenpå hendes ryg og hals. Alpakaer parrer sig liggende, da det er selve parringen, der stimulerer ægløsningen. En parring kan let tage over en time, og derfor er det mere energibesparende at ligge ned.

Ulden kærlighed

For alpakaer gælder udtrykket 'jo mere uld, jo færre unger'. Undersøgelser har vist, at jo længere hår alpakaerne får, jo færre unger producerer de. En af grundene til dette kan være, at hannerne ligesom ikke kan "komme til", hvis hunnerne har 50 cm lang pels. Derfor skal alpakaer gerne klippes minimum én gang hvert andet år, hvis man ønsker unger.

Klamt forsvar

Når alpakaer føler sig truede kan de finde på at spytte efter deres fjende. I virkeligheden er det dog ikke spyt, men derimod ufordøjet maveindhold der kastes op. Maveindholdet indeholder en del mavesyre, der vil give en noget ubehagelig oplevelse, hvis det rammer øjnene. Dette kan være et godt forsvar mod alpakaernes naturlige rovdyr såsom andesræven, pumaen, kondoren, andes- og pampaskatten. Disse rovdyr angriber oftest gamle, syge eller helt unge dyr.