Banteng

Normalt bliver banteng delt op i 3 underarter:

Bos javanicus javanicus som lever på Java og Bali

Bos javanicus lowi som lever på Borneo

Bos javanicus birmanicus som lever på det asiatiske fastland

De banteng vi har i Givskud Zoo er Bos j. javanicus.

Levested og trusler:
Arten lever i Sydøstasien og over halvdelen findes i Cambodia. Java er det sted, der er næstflest tilbage. Arten er gået tilbage med over 50% i de seneste 20 år. Der findes ingen populationer med mere end 500 individer, og der er meget få på over 50. På Java findes der 4-5 større populationer.

Grunden til at de er truede er først og fremmest jagt for mad og deres horn, som bliver brugt i traditionel asiatisk medicin. Derudover tab af habitat, men også hybridisering med tamkvæg. Pga. nærhed til mennesker og tamkvæg bliver de også udsat for diverse kvægsygdomme.

Deres naturlige trusler er tiger, leopard og dhole.

Udseende:
Hannerne er mere massivt bygget, er tungere og har længere horn på op til 60 cm. Derudover er der tydelig farveforskel. Hvor hunnerne er lysebrune, udvikler hannerne en næsten blåsort pelsfarve. Begge køn har dog hvide ”sokker” og en hvid bagdel.

Føde:
Selv om de foretrækker at græsse, spiser de en del blade, skud, bambus, bark og faktisk også frugt. De drikker normalt også hver dag, men kan klare sig uden i længere perioder, hvis der er tørt. 

Levevis:
Den basale sociale gruppe er en ko med kalv. Men banteng kan findes i grupper fra 2 og op til 30 individer. Tyre lever alene eller i bachelorgrupper. Når det er parringssæson, opløses tyregrupperne og de modne tyre kæmper om adgang til hunnerne.

De er aktive både dag og nat, men i områder med mange mennesker er de hovedsageligt nataktive. De foretrækker at leve i områder med skov, hvor de kan føle sig trygge og på åbne arealer, hvor de kan græsse. Der skal også helst være adgang til vand i nærheden.

Reproduktion:
Hunner er kønsmodne, når de er et års tid. Hannerne først når de er omkring 3. De yngler året rundt. Drægtigheden er ca. 285 dage. Kalve vejer omkring 16 kg ved fødsel, og er afvænnet omkring 9 måneders alderen, men kan blive ved med at die til de er næsten 1½. Hunner er fuldt udvoksede, når de er 3, mens hanner først er det, når de bliver 5-6 år gamle.  

Global Species Management Plan:

Der findes en Global Species Management Plan (GSMP) for banteng, sammen med andre dyr som anoa, hjortesvin og sumatratiger. I praksis betyder det, at eksperter fra hele verden – og ikke kun zoos – arbejder sammen for at beskytte disse 4 arter. Det involverer alt fra formidling og avlsarbejde i zoos, regeringers beskyttelse af områder i naturen, lokal formidling, lokale avlsprogrammer, træning af rangere eller dyrepassere i lokale zoos og forskning i naturen. GSMP’en hedder Action Indonesia, da alle disse arter lever i Indonesien.

Givskud Zoo Naturfond støtter Action Indonesia med 20.000 euro pr. år i 2024-26. Vi støtter fotofældeopsætning i Alas Purwo nationalparken og genetisk analyse af populationen, der skal være med til at bestemme hvor stor den genetiske diversitet er i området og sammenligne med andre bantengpopulationer på Java.

Anden info:

Banteng betyder ”gammel tyr” på indonesisk. 

Domesticerede banteng blev introduceret til Australien i 1849 og i dag lever der en stabil forvildet population på omkring 10.000 i det nordlige Australien.  

Banteng var den anden truede dyreart i verden til at blive klonet succesfuldt.

Banteng blev domesticeret for ca. 5.500 år siden, og der findes mange domesticerede banteng i Asien. Den domesticerede form er lidt mindre end den vilde og kaldes balikvæg.

Der er ca. 100 banteng i 18 zoos i Europa.