Bongo
110-140 cm | |
170-250 cm | |
150-220 kg | |
284 Dage/Days/Tage | |
1 Stk./Young/Junge | |
20 År/Years/Jahre |
Kontinent: | Afrika |
Art: | Pattedyr |
Status: | Kritisk truet |
Føde: | Planter |
Lever i skoven
Bongoen er en skovantilope, der lever i de tætte skove i Afrika omkring ækvator. Den slags skove er der desværre ikke så mange tilbage af.
En smuk antilope
Bongoen er en af de smukkeste antiloper, der findes. Den har en kastanjebrun pels og 12-13 lyse striber ned langs hver side. Den har lyse felter mellem øjnene, på kinderne og benene. Hunnerne er ofte lysere i pelsen end hannerne, og gamle hanner kan blive næsten helt mahognifarvede. Begge køn har lange let snoede horn på op til en meters længde, som de lægger ned ad ryggen, når de løber igennem den tætte skov. Hos gamle dyr kan man faktisk nogengange se pletter i pelsen på ryggen, hvor hornene har gnubbet.
Spiser skovens planter
Bongoen lever primært af friske skud og blade fra urter, unge træer og buske. Den er i stand til at nå friske blade i helt op til to en halv meters højde ved at stå på bagbenene og støtte forbenene mod en træstamme. Hornene kan den bruge til at grave spiselige rødder op med, og indimellem spiser den også jord og brændt træ, formentlig for at få et salttilskud.
Ældre hunner leder flokken
Bongoen er ikke et typisk flokdyr. Den forekommer i flokke på op til 50 individer, men det er sjældent set. De voksne hunner færdes almindeligvis alene, eller de går nogle få dyr sammen. Voksne hanner går normalt for sig selv, så hvis man ser flere dyr sammen, er det som regel hunner med unger. De unge hanner kan dog også finde på at knytte sig til sådan en lille flok.
Selvom bongoer typisk kun danner flokke, når der er kalve, ledes flokkene tilsyneladende altid af en ældre hun. I Kenya har man observeret ældre hunner stå og spejde i kanten af en lysning, før de gik tilbage og hentede resten af flokken, som derefter sammen gik ud til en saltkilde. Der er noget, der tyder på, at hvis flere bongoer er sammen, er de mindre sky, end hvis de går alene eller som par. Dette gør sig også gældende i zoologiske haver.
Meget sky af natur
Bongoen er meget sky og er derfor svær at observere i naturen. Men fra observationer i zoologiske haver ved man, at bongoen kommer i brunst ca. hver tredje uge. I den forbindelse kan man høre hannen lave kliklyde med tungen, mens han holder munden lukket. Ellers er det sjældent, at bongoerne kommunikerer med lyd.
Bonusinfo
Der findes to forskellige underarter af bongoen. Lavlandsbongo og højlandsbongo, som vi har i GIVSKUD ZOO. Højlandsbongoen er ekstremt truet og findes kun i ét bestemt bjergområde i Kenya. I 2007 blev det estimeret, at der var mellem 75 og 140 individer tilbage i naturen, og at der bliver stadig færre af dem.
Gå væk dumme fluer!
Solbriller til næsehornene, så fluerne kan holde sig væk i varmen.