Brillebjørn

Levested og trusler

Brillebjørnen er den eneste bjørn i Sydamerika. Den lever i Andesbjergene i Ecuador, Colombia, Venezuela, Peru, Bolivia, Argentina og Panama.  De fortrækker tæt tågeskov med masser af føde og gemmesteder, men kan findes i mange slags habitater som åben skov, tør buskskov og åbent græsland.

Man har observeret brillebjørne i op til knap 5 km’s højde. Og så langt nede som 200m over havets overflade. Udbredelsen er meget lang (4.600 km), men til gengæld ikke særlig bred (200-650 km).

Antallet af brillebjørne i naturen ligger på 2.500-10.000 og er faldende. Det er først og fremmest tab og fragmentering af leveområder der er årsag til at brillebjørnen er presset – således estimeres det, at der kun er ca. 5 % af de oprindelige tågeskove tilbage som brillebjørnene foretrækker. En anden trussel er krybskytter, som nedlægger bjørnen for deres kød og forskellige kropsdele. Især galdeblæren er mange penge værd på de internationale markeder. Endelig skyder lokale dem af frygt for at bjørnene tager deres husdyr og æder deres afgrøder.

Unger kan godt blive taget af pumaer. Jaguarer overlapper sjældent i levested med bjørnene, så den eneste trussel mod en voksen brillebjørn er mennesker.

Udseende
Som alle andre bjørne, går brillebjørne på sålerne af deres fødder og har længere forben end bagben. Pelsen er normalt sort, men kan have rødbrune toner. De har ofte hvide eller gullige markeringer omkring bryst, snude og omkring øjnene, hvilket har givet dem deres navn. I forhold til andre bjørne har brillebjørne et lidt rundere hoved og en kortere snude.

Hanner kan blive op til 1,80m i længden og 80 cm over skuldrene og veje op til 175 kg. Hanner er ca. 50 % større end hunner. Hunnerne vejer 60-80 kg.

Føde 
Alle bjørne er omnivorer, men bortset fra pandaen er brillebjørnen den bjørn der spiser mest grønt. De spiser især bromelier (ananas-familien), kaktusser og palmer, men også masser af frugt, bær, mos, orkideer, honning, invertebrater, små pattedyr og insekter. Når frugten modner, er det den vigtigste del af bjørnenes diæt. De kan også finde på at spise ådsler og en gang imellem tager de også større byttedyr, som tapir, lama eller en sjælden gang imellem kvæg – hvilket gør dem til det største rovdyr i Sydamerika.

De er enormt dygtige klatrere og kan finde på at sidde i et træ i flere dage og vente på at frugten modner. De har meget stærke kæber og flade kindtænder, der gør at de kan tygge igennem bark.

Levevis
Brillebjørne er dagsaktive men sky, og undgår helst kontakt med mennesker. Derfor er megen af den viden vi har om brillebjørne indsamlet fra fangenskab. De er trælevende og bruger deres lange, skarpe kløer på forpoterne til at klatre med. De bygger platforme i træerne hvor de sover eller spiser. Det gælder både i naturen og i zoos.
Brillebjørne er for det meste solitære, men kan nogle gange findes mange sammen, når der er meget mad tilgængeligt på et sted. Fordi de spiser så meget frugt, og bevæger sig over i et stort område, har de en vigtig rolle som frøspredere i skoven.
Hannernes home range over et helt år er ca. 60 km2, men hunnernes er ca. 15 km2. Både hanner og hunners home ranges overlapper andre bjørnes. Selv om de helst holder sig for sig selv, er de ikke territorielle.

Kommunikation
Brillebjørne er de mest vokale af alle bjørne – måske med undtagelse af pandaen. De laver unikke lyde – nogle af dem er ikke særlig bjørneagtige. Bl.a. laver de en spindende lyd og nogle høje hvin. Mødre har specielle lyde når de kommunikerer med deres unger.

Reproduktion
Da brillebjørne er solitære dyr, ses de normalt kun sammen for at parre sig. De bliver sammen i et par uger og parrer sig flere gange i den periode. I naturen er parringstidspunktet oftest mellem marts og oktober. Hunnerne føder 160-255 dage (5,5-8,5 mdr.) senere ungerne i en hule og der bliver de de første 3 måneder af deres liv. Hunnen får normalt 1-3 unger – tvillinger er mest almindeligt. Nyfødte unger vejer kun omkring 300g og de hjælpeløse unger åbner først øjnene når de er over en måned gamle. Ungerne er sorte når de bliver født, men har allerede deres lyse markeringer i ansigtet. De kommer først udenfor hulen, når de er ca. 3 måneder gamle. Efter et halvt år vejer ungerne ca. 10 kg. De bliver sammen med deres mor til de er mindst 1 år gamle. Hun bærer dem rundt på ryggen, eller holder dem mod sit bryst med en pote mens hun går på de tre andre.

De første 3 måneder spiser ungen kun mælk. Herefter begynder de at spise fast føde. Men de kan godt blive ved med at die, til de er over et år gamle.
Når de er 4-7 år gamle er de klar til at få deres egne unger (udelukkende baseret på observationer i fangenskab).

Management i zoo
Man skal regne med at brillebjørne er aktive i ca. 53 % af tiden i fangenskab. De bruger især meget tid i træer eller på klatrestativer.

Det er vigtigt at tilbyde redemateriale. Brillebjørne bygger i zoos reder både på jorden (1,5m2 store) og i træer/på platforme (1m2 store).

Det er vigtigt at tilbyde fødehuler hvis man har en drægtig hun. Små huler, især med en lille indgang, ser ud til at give størst succes.

Brillebjørne er slemme til at ødelægge beplantning, men nogle af de mere hårdføre planter og ting der stikker gider de ikke. De bryder sig meget lidt om strøm, så en enkelt strømtråd vil være nok til at beskytte de planter man gerne vil beholde.

GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har Europas største brillebjørneanlæg. Det udgøres af tre anlæg, som kan inddeles i fire. Tilsammen rummer anlæggene 35.000 m2.

Korte fakta
Der registreres i gennemsnit 180 skudte brillebjørne året – men tallet er sandsynligvis meget højere og stigende.
Brillebjørne er gode svømmere, men spiser normalt ikke fisk.
Deres hale er ca. 7 cm lang
Hvad betyder Tremarctos ornatus?: Trem- kommer fra det græske ord fra ”hul” pga. et usædvanligt hul der findes i brillebjørnes overarmsknogle; arctos er det græske ord for "bjørn."; Ornatus er latin for "dekoreret", hvilket er en reference til de markeringer bjørnene har i ansigtet.

Bonusinfo
Den kendte bjørn fra bøgerne og filmene om Paddington er en brillebjørn fra "det mørkeste Peru". Inkaerne anså brillebjørne for at være guddommelige væsener