Gemsbok

Billig i drift

Gemsbokken findes i ørkener og på savanner i det sydlige Afrika. Den findes både i græsområder og i områder med træer, men den foretrækker dog stenede stepper, gerne med adgang til vand. Den er et af de større pattedyr, der er bedst tilpasset et liv i tørre og varme egne.Den er et nøjsomt dyr, der lever af seje græsser og blade fra tornede buske.
 

Lange horn er et godt forsvar

Gemsbokken har nogle meget lange horn, som kan være helt op til 120 cm lange. Hunnens horn er lidt kortere og mere spinkle end hannens. Hornene er gode at forsvare sig med. Gemsbokke holder derfor også altid god afstand til hinanden, så de ikke kommer til at skade andre i flokken. Allerede ved fødslen har selv kalvene antydninger af små horn.

Tygger drøv ligesom køer

Gemsbokken er et klovdyr og hører derved til en meget succesfuld orden, der består af ca. 180 arter, og som findes på næsten alle kontinenter. I ordenen findes så forskellige dyr som grise, flodheste, kameler, lamaer, hjorte, giraffer og antiloper. De fleste af dyrene i ordenen, deriblandt gemsbokken, er drøvtyggere, og de dyr er gode til at nedbryde den hårdføre cellulose, som planteceller blandt andet er opbygget af.

Gemsbokken kan overleve længe uden vand. Dyret spiser for det meste tidligt om morgenen eller om natten, hvor duggen gør, at væskeindholdet i planterne er større. Dette giver dyret væske, når der ikke er vand i nærheden. Gemsbokken lever hovedsageligt af seje græsser og bladene fra tornede buske. I meget tørre områder lever den blandt andet af vilde meloner samt rødder, den graver op fra jorden. Hvis vand er tilgængeligt, drikker den, men den kan klare sig i flere uger uden væske. Gemsbokken har ligesom kamelen en række tilpasninger, der gør den i stand til at undgå store vandtab. For eksempel er gembokkens urin meget koncentreret, mens dens afføring er meget tør.

I tørtiden bliver små flokke større

Gemsbokke lever i store flokke på mellem 30 og 40 individer. Når tørtiden kommer, slår flere flokke sig sammen til en kæmpe flok. Gamle hanner går oftest for sig selv. Normalt slås de store antiloper om territorier og om retten til at parre hunnerne. Men denne aggressive adfærd er af en eller anden grund ikke observeret hos gemsbokke.

Bonusinfo

Gemsbokke kan til gengæld godt finde på at slås med de andre dyr. Især tyrene kan være ganske aggressive. I sommeren 1998 sloges gemsboktyren med gnutyren i GIVSKUD ZOO. Gnuens korte buede horn, der vender bagud havde ikke store chancer mod gemsbokkens lange spidse horn. Da kampen var ovre, opdagede dyrepasserne, at spidsen af gemsbokkens horn sad fast i panden på gnuen. Det så nu ikke ud til at genere ham. Men for en sikkerheds skyld blev gnutyren bedøvet, spidsen blev fjernet og såret renset.