Humboldtpingvin

Levested og status
Humboldtpingvinen lever i Peru og Chile langs Sydamerikas vestkyst. De lever i kolonier på øer og langs kysten, altid meget tæt ved vandet. Der kan være fra nogle få individer til flere tusinde pingviner i en koloni. De lever i et langt bælte fra lige syd for ækvator og til halvvejs mellem ækvator og Sydpolen. Dvs. at pingvinerne er tilpasset et varmere klima end de fleste andre pingviner. Det er grunden til at, at vi ikke har dem i et ”køleskab” i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.

Humboldtpingvinen er klassificeret som ”sårbar” på IUCN’s rødliste. For et par århundreder siden var der hundredtusindvis af pingviner, men den omfattende høst af guano – gødning fra fugle – har forstyrret deres yngleområder i årtier. Da antallet var lavest var der omkring 5.000-6.000 pingviner. De er siden blevet beskyttet flere steder, og antallet er nu omkring 25.000, men antallet går igen nedad.

Udseende
Humboldtpingvinen er som alle andre pingviner hovedsageligt sort på ryggen og hvid på bugen. Fordi den lever længere nordpå end de fleste andre pingviner, har den nogle nøgne områder omkring næbbet, hvorfra den kan afgive varme. Desuden har den en sort bue hen over brystet. Hanner og hunner ligner hinanden meget, men hannerne er lidt større og har et længere næb.
Selv efter de når fuld størrelse, har unger et sort hoved og mangler striben over brystet. De skifter til voksenfjerdragt, når de er ca. et år gamle.

Føde
Humboldtpingviner er rovdyr, der især lever af fisk. Det er især mindre fisk som sardiner og ansjoser, der er på menuen. Pingvinerne bruger synet til at finde fiskene, og de fleste bliver fanget på relativt lavt vand. Pingviner, der ikke har unger i reden, tager på fisketure, der tager flere døgn, og de svømmer nogle gange over 100 km væk fra kolonien. Fugle der har unger, tager kortere ture.
Ud for det vestlige Sydamerika løber Humboldtstrømmen. Det er en havstrøm der fører koldt og meget næringsfyldt vand fra Antarktis og nordpå. Ud for pingvinernes leveområder kommer det kolde vand op til overfladen, og der er derfor masser af fisk at fange netop her.

Fældning
Humboldtpingvinen har en tæt fjerdragt, der gør den i stand til at holde varmen i det kolde vand. Fjerene bliver imidlertid slidt, og én gang om året skifter pingvinen dem alle sammen på én gang. Inden da æder den så meget, at den øger sin vægt med næsten en tredjedel. Når fældningen går i gang, kan pingvinen ikke holde varmen i vandet, og den kan derfor ikke jage. Over de næste par uger taber den sig derfor endnu mere, end den tog på. Efter fældningen er fjerdragten fin og ny, og den kan holde det næste år. I naturen fælder humboldtpingvinen normalt i januar/februar, mens den på den nordlige halvkugle fælder i august/september.

Levevis
Humboldtpingviner er kolonilevende – dvs. at der laver mange pingviner på et lille område. Der er mange fordele ved at leve i en koloni: Det er nemmere at finde en mage, det er mere sikkert, da der er mange øjne, der kan holde øje med rovdyr, og endelig kan pingvinerne samarbejde om at finde mad. Humboldtpingvinerne lever dog ikke kun i harmoni, for hvert par er nemlig meget territoriale lige omkring deres egen rede og holder andre pingviner væk.

Selv om pingvinerne er fugle, kan de ikke flyve. Deres vinger fungerer mere som luffer og er stivere og ikke så bevægelige som andre fugles vinger. Det gør til gengæld, at de er fantastiske svømmere. Det ser næsten ud, som om de flyver gennem vandet. Deres fødder bruges som ror og sidder helt tilbage på kroppen. Det betyder så, at når de går har de en meget opret position i forhold til andre fugle.

Reproduktion
Pingviner er monogame – det vil sige, at de normalt bliver sammen med den samme partner hele livet. Selv om vi ikke kan kende forskel på de enkelte pingviner, kan de godt selv holde styr på, hvem der er hvem. Og det er især på de enkelte pingviners lyde, at de kender forskel.
I naturen yngler de hele året, dog med peaks i april og august. De fleste par lægger to æg med to til fire dages mellemrum. Det tager 41 dage at ruge et æg ud, og ungerne er klar til at forlade reden efter 10 til 12 uger. De fleste unger i zoos i Nordeuropa klækker i april/maj. Under halvdelen af alle pingvinunger i naturen når at blive voksne.

Trusler
Der er mange grunde til, at humboldtpingvinen er klassificeret som sårbar. Der er nemlig mange grunde til, at deres antal er nedadgående.
En af de historiske grunde til, at antallet af pingviner har varieret meget, er vejrfænomenerne El Niño og La Niña. Under El Niño sker der et skift i vind- og strømforhold, der gør, at det kolde næringsrige vand erstattes af varmere vand. Hermed er der ikke så mange fisk, og pingvinerne sulter. I andre perioder sker det modsatte – det kaldes La Niña - og det giver ekstra gode forhold. Disse variationer er altid sket, men på grund af den globale opvarmning kommer der forholdsvis oftere El Niño nu og i fremtiden.

Traditionelt har guanohøst været et kæmpe problem for pingvinerne. Guano er gødning (afføring) produceret af det enorme antal havfugle langs kysten. Laget kan være op til 30 meter tykt! Guano er blevet udvundet og brugt til gødning i hele verden. Men da pingvinerne ofte laver deres reder i laget af guano, bliver deres yngleperiode kraftigt forstyrret. Mange steder er høsten af guano reguleret, og pingvinerne bliver beskyttet, men det er stadig den dag i dag en forstyrrelse.

Af andre trusler mod pingvinerne er fiskeri i de områder, de lever. Det er selvfølgelig der, hvor der er flest fisk, at både mennesker og pingviner fisker. Det betyder mindre mad til pingvinerne, og nogle gange bliver pingviner også fanget i fiskernes net.
Forvildede og introducerede dyr er også et problem for pingvinerne. Det gælder især rotter, hunde og katte, der alle kan tage æg og unger.

Punta San Juan
Halvøen Punta San Juan har den største forekomst af humboldtpingviner i Peru. Den er ca. halvt så stor som GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Givskud Zoo Naturfond støtter Punta San Juan Program, som er en organisation, der arbejder på halvøen Punta San Juan. Ved at støtte organisationen er vi med til at beskytte pingvinernes leveområde. Programmet arbejder også med forskning og med at forstå det økosystem, som pingvinerne er en del af.

Humboldtpingvinerne i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA
Der er ca. 2.500 humboldtpingviner i 100 europæiske zoos – dermed er den en af de mest talrige arter i fangenskab. 
Anlægget i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA er ca. 6.000 m2 og har en sø med 900.000 l vand. Vandet er ferskvand, og hele volumen bliver renset på ca. to timer. Der er et vinterkvarter til pingvinerne med opvarmet vand, hvis vi får en virkelig kold vinter.
De armbånd, pingvinerne har på, er ID-bånd så vi kan se, hvem der hvem. Hver farve svarer til et nummer. Hanner har armbånd på venstre vinge, hunnerne på højre.

Bonusinfo
Både humboldtpingvinen og Humboldtstrømmen er opkaldt efter Alexander von Humboldt, der var en tysk videnskabsmand og opdagelsesrejsende i 1700- og 1800-tallet.