Kæmpeodder

Huleboer
Kæmpeodderen lever i langsomtflydende floder, bække, søer og sumpområder i de sydamerikanske regnskove. Den foretrækker svagt skrånende flodbredder, hvor tæt vegetation rager ud over vandet. I sådanne områder kan der være mange oddere med ret små territorier på lidt over en km2 per gruppe. En enkelt gruppe består oftest af fem til otte oddere. Til sammenligning har løver territorier på mellem 20 og 400 km2.
Kæmpeodderen afmærker sit territorium med duft fra kirtler ved anus, og gruppen forsvarer sit område mod indtrængere.  

I nærheden af familiegruppens foretrukne jagtområde har den sin boplads. Den består af et op til 50 kvadratmeter stort område med nedtrampet vegetation, hvor grene og blade er samlet sammen og trampet ned i mudderet. Gruppen graver huler i flodbredden eller under væltede træer. Hulerne har ofte flere indgange og flere rum. Veletablerede familiegrupper har et helt netværk af huler i deres territorium, hvor de kan overnatte.
Ungerne fødes i den største hule, "ynglehulen", som kan have et gulvareal på helt op til 20 kvadratmeter. Da odderne er meget følsomme overfor forstyrrelser, bliver ungerne tit flyttet rundt mellem hulerne for at undgå udefrakommende støj eller rovdyr.

Verdens største odder
Kæmpeodderen er verdens største odder. Den kan blive over to meter lang og veje op til 40 kg. Kæmpeodderen har en chokoladebrun pels, der ser næsten sort ud, når den er våd. Allerede ved fødslen kan de enkelte individer kendes på det unikke farvemønster af hvide eller cremefarvede pletter på halsen og under hagen. Pletterne vises frem ved, at odderen løfter sit hoved højt over vandet, når den møder en anden odder. Det kaldes at "periskopere".

Slanger på menuen
En voksen kæmpeodder spiser ca. fire kg fisk om dagen. Er der ikke mulighed for at skaffe så mange fisk, æder odderen også krebsdyr, små slanger og små kaimaner, som er en alligatorart. Odderen kan endda finde på at gå til angreb på store slanger som anakondaen. 

Tætte familiebånd
Kæmpeodderen er et meget socialt dyr, og familiemedlemmerne plejer hinandens pels, hviler sammen og kommunikerer konstant højlydt med hinanden. Man kender til ni forskellige lyde hos kæmpeodderen. Lydenes præcise funktion er ikke kendt, men de bruges formentlig til at advare mod farer og til at holde kontakt.  
At gå på jagt er også en fælles familieaktivitet. Et familiemedlem bliver tilbage hos ungerne, mens resten drager af sted for at fange især fisk. Ofte glider jagten over i leg, og det kan være svært at skelne mellem de to aktiviteter.

I lære ved mor og far
Kæmpeodderen lever i familiegrupper bestående af et voksent par og deres unger fra de seneste to år. Normalt får et par et kuld om året. De ældste unger i gruppen er således halvandet til to år, og er dermed egentlig store nok til at klare sig selv. Men de finder tryghed hos forældrene i deres territorium. Samtidig lærer de at tage sig af unger, da alle hjælper til med at passe det nyeste kuld unger.
Når ungerne er cirka to år gamle, er de kønsmodne, og her forlader de flokken for at finde en mage og et ledigt territorium.

Vidste du, at…
Kæmpeodderen er ligesom mange andre dyrearter truet på grund af menneskelig aktivitet. Dyrets korte fløjlsagtige pels er eftertragtet, og jagt var især tidligere en stor trussel mod artens overlevelse. I dag er andre trusler kommet til: Tab af levesteder på grund af træhugst, kviksølvforurening fra guldminedrift, overfiskning, indførte katte- og hundesygdomme samt turisme.