Løve

Indskrænkede levesteder
Løven foretrækker at opholde sig på tropisk savanne og busksavanne. Den kan færdes i helt op til 4.000 meters højde i bjerge og langt ud i halvørkener, men den undgår tæt skov. Bortset fra mennesket og dets husdyr er løven et af de pattedyr, der har haft den største udbredelse på jorden. For 10.000 år siden fandtes løven i både Nord- og Sydamerika, Asien, det sydlige Europa og på hele det afrikanske kontinent. For omkring 2.000 år siden eksisterede der stadig bestande i det sydøstlige Europa, Mellemøsten og Indien. Men i dag findes der kun spredte bestande i Afrika syd for Sahara og en lille isoleret bestand i Girskoven i Indien. Som for mange andre store pattedyr er den største trussel mod løven i dag, at dens leveområder forsvinder på grund af menneskets aktiviteter som landbrug, skovrydning og bygning af veje. 

Behåret beskyttelse
Løven er det næststørste af kattedyrene, kun overgået af tigeren. En stor voksen hanløve kan veje op til 250 kilo og hunnerne op til ca. 180 kilo. Løven er det eneste af kattedyrene, hvor der er tydelig forskel på hunner og hanners udseende. Hannerne har en stor manke, der beskytter mod bid og slag under kampe, og som også får hannen til at se større og mere imponerende ud overfor fjender. Hvis en hanløve bliver syg eller svækket, kan han helt miste manken. Det koster altså energi at have en stor flot manke.

Far spiser først
Løver jager i flok, hvilket gør dem i stand til at nedlægge store byttedyr såsom zebraer, gnuer og endda bøfler. Løver jager, når de er sultne, mest om natten eller tidligt om morgenen, og er de heldige at nedlægge et stort bytte, spiser de 20 til 40 kg kød hver. Det tager lang tid at fordøje så meget kød, så løverne sover og slapper af i flere dage efter en vellykket jagt. Er det småt med byttedyr, spiser løver også mindre dyr og ådsler, og de stjæler ofte nedlagt bytte fra hyæner og andre rovdyr. Hannerne deltager ikke i jagterne. De er for store og iøjnefaldende, men når byttet er nedlagt, tilkæmper de sig oftest retten til at spise først. Hunnerne og ungerne må så pænt vente, indtil hannen har spist sig mæt.

I GIVSKUD ZOO fodrer vi løverne med hele dyr. Det kan være en ko eller en hest, der er kommet til skade, eller som skulle aflives på grund af alderdom. Det kan se lidt makabert ud, men der er rigtig mange fordele ved at fodre med hele eller halve dyr fremfor at give løverne udskårne stykker kød. For det første minder det simpelthen mest om det, de ville spise i naturen. For det andet går der en masse god tid med at spise, og for det tredje er ædesituationen med til at pleje den sociale rangorden i flokken.

Flokdyr
Løven er unik blandt kattedyrerne, da det er den eneste af de store katte, der er ægte social. Løver lever i små flokke, som består af to til 10 voksne hunner med unger og et antal hanner. Alle hunnerne er i familie med hinanden og bliver som regel i flokken hele livet. Der findes ikke et fast hierarki i løveflokken, men en slags rangorden baseret på styrke og erfaring, hvilket betyder, at de ældste hunløver som regel har højest rang. Hanløverne bliver derimod ikke i flokken, de fødes ind i. De bliver udstødt i to- til treårsalderen, når de bliver kønsmodne. De må så klare sig alene eller et par brødre sammen, indtil de i en alder af fire til seks år er store nok til at forsøge at jage en eller flere ældre hanner bort fra en flok, så de kan overtage den. Men konkurrencen blandt hannerne er utrolig hård, og en han kan sjældent opretholde sin position som avlshan i mere end et par sæsoner, før en stærkere han jager ham væk fra flokken. Den imponerende manke virker både som et signal om, at en han er fuldvoksen, og så fungerer den som et beskyttende skjold i de indbyrdes kampe mellem hanløver.

Aggressive og territoriale
Løveflokken forsøger at opretholde et territorium, der er stort nok til, at den kan overleve af de byttedyr, der findes i territoriet. I gennemsnit er territorierne omkring 100 km², men under dårlige vilkår kan de være meget større. Fremmede løver bliver straks jaget væk eller endog dræbt. Den centrale del af territoriet kaldes "home range", og her er de foretrukne hvilepladser. De markeres hyppigt med det berømte løvebrøl, kradsemærker og urinmarkeringer på træer og på jorden. Både hanner og hunner deltager i markeringerne. I yderområderne kan løveterritorierne godt overlappe hinanden, og der markeres ikke så meget.
Løven har kun få fjender. Et af de få dyr, der vides at angribe løver, er hyæner. Derfor jages disse også væk, så de ikke tager unger eller angriber syge voksne. I tider med sparsom føde kan hyæner endda finde på at angribe en rask voksen løve. Løver og hyæner stjæler også ofte nedlagte dyr fra hinanden. 

Få løver når at blive voksen
Løver bliver kønsmodne i to- til treårsalderen. På dette tidspunkt er de unge hanner smidt ud af deres flok, og de må klare sig nogle år alene, før de får mulighed for at kunne formere sig. Når hunnerne første gang kommer i brunst, er deres far som regel ikke længere tilknyttet flokken, og derved kan man undgå indavl. Hunnerne er i brunst i tre til fire dage, og i det tidsrum parrer løverne sig flere hundrede gange. Løven har såkaldt induceret ægløsning, som så mange andre katte. Det vil sige, at der kommer ikke nogen ægløsning uden gentagne parringer. Løven går drægtig i ca. 110 dage og føder derefter to til fire unger. Hunnen har kun fire dievorter, så et større antal unger betyder, at nogle af dem må sulte. Hunnen føder sine unger alene i en hule eller et buskads væk fra resten af flokken. Ungerne kan se efter et par uger, og moderen fører dem tilbage til flokken kort derefter. Ofte får flere hunner unger på samme tid, og hunnerne passer ungerne i fællesskab. Når flokken jager, bliver en af hunnerne tilbage og passer på ungerne. Over 80 % af alle løveunger dør af sult, sygdom eller bliver taget af andre rovdyr, inden de er to år gamle. Det er også farligt for løveungerne, hvis der sker et skifte i flokkens voksne hanner, mens ungerne er små, fordi nye hanner ofte dræber ungerne for at få hunnerne hurtigt i brunst igen.

Vidste du, at...
Da GIVSKUD ZOO blev grundlagt i 1969 var der 33 løver fordelt på 3 flokke. Tilsammen havde de 30 tønder land at færdes på. Besøgende kørte i hold derind og hele turen tog 20 minutter. Hurtigt blev bestanden udbygget med mange andre dyrearter, men det er stadig løverne, der er et af de mest markante dyr i parken. Fascination kan man føle mange steder i GIVSKUD ZOO, men det er ved løverne, man kan føle gyset, når man fra bilen oplever dette store rovdyr tæt på.