Manløs zebra

En manløs variant
Der findes tre arter af zebra. Bjergzebraen, grevy zebraen og den almindelige zebra, som også kaldes for steppezebra, fordi den lever på savannen og busksavannen. Steppezebraen er fordelt på fem underarter ud fra deres udseende. Der er formentlig ikke tale om særlig forskellige underarter, men blot et udtryk for en naturlig variation, når man som zebraen lever udbredt i det meste af Afrika. Den manløse zebra, som vi har i GIVSKUD ZOO, er ikke en underart for sig selv, men en variant som forekommer hos underarten grants zebra. Grants zebra er den nordligste form af steppezebraen og findes fra Tanzania over Kenya og videre fra Uganda til det sydlige Sudan, Ethiopien og det vestlige Somalia.
Den manløse variant forekom tidligere i hele flokke i de nordligste egne af Uganda, Sudan og Somalia. I disse lande er zebraen enten udryddet eller meget tæt på at være det. Man ser dog en del manløse zebraer i Kenya blandt de større flokke af grants zebra, der stadig lever der. Den sydligste dokumenterede forekomst af en manløs zebra er fra Serengeti i Tanzania.

Unikke striber
Den manløse zebra har, som navnet antyder, ingen man. Dette gælder dog ikke føllene. De har en man, når de bliver født, men de mister den under opvæksten. Derudover har den manløse zebra ingen striber på ørerne, som bare er hvide. Striberne på resten af kroppen er meget iøjnefaldende, da de ikke har de let gullige "skyggestriber", de fleste andre zebraer har. Zebraens striber er i øvrigt unikke ligesom menneskers fingeraftryk; der er ikke to zebraer, der er helt ens.

Foretrækker græs
Den manløse zebra lever ligesom de andre zebraarter hovedsageligt af græsser. Den tager dog også blade, knopper, rødder og lignende., hvis den ikke kan finde andet.

Familie- eller ungkarlegrupper
Den manløse zebra lever normalt hele sit voksne liv i den samme gruppe, der som regel består af en hingst og et antal hopper. Gruppernes foretrukne områder kan godt overlappe. Unge hanner, der er i overskud, danner ungkarlegrupper.

Fra mælk til græs i en fart
Hopperne får normalt kun ét føl. De nyfødte føl er på benene, inden der er gået en time efter fødslen, og de begynder at spise græs allerede efter nogle få uger. Hopperne kan i teorien få et nyt føl hvert år, men mange yngler kun hvert andet år, da det tærer en del på moren at opfostre et føl.

Hvorfor har zebraen striber?
Der findes mange forskellige teorier om, hvorfor zebraen har de meget markante striber. En mulig forklaring på mysteriet om zebraens striber kan være, at zebraer kan se forskel på hinanden ved at kigge på striberne. Alle zebraer bliver nemlig født med et mønster, der er lige så unikt som vores fingeraftryk. Der er ikke to zebraer, der er ens. Men siden heste, der jo ikke har striber, også kan kende forskel på hinanden, er det nok mere sandsynligt, at det skyldes noget andet.
En anden teori om zebraens striber er, at de virker som camouflage. Det kan umiddelbart lyde underligt, for når man ser en zebra, er det måske ikke camouflage, man tænker først på; en sort og hvid hest på grøn eller brunlig baggrund er jo ret nem at få øje på. Men løver, som jager zebraer, er farveblinde, så derfor kan zebraens striber gøre, at dens konturer bliver udvisket, og at den falder i med mønsteret af lys og skygge, som græsset på savannen skaber om dagen.
Andre igen peger på, at zebraens striber er meget svære at se i tusmørket, som er det tidspunkt, hvor løver normalt jager. Men umiddelbart gør zebraer ikke noget for at undgå at blive set. De står ikke bomstille og gemmer sig, og faktisk er de ofte ganske larmende, hvilket ikke stemmer så godt overens med denne teori.
Den mest almindelige hypotese om zebraernes striber er, at de faktisk virker som camouflage, når zebraer bevæger sig i flok. Teorien går ud på, at når zebraer løber tæt sammen, vil striberne gøre, at løverne har svært ved at udvælge et enkelt dyr. Denne teori er dog ret usandsynlig, da løver fanger zebraer lige så ofte som andre byttedyr, hvis man ser på antallet af de forskellige byttedyr.

Nedkøling i solen
Når solen skinner på noget sort, bliver det varmere, end hvis den skinner på noget hvidt. Så der er store temperatursvingninger hen over ryggen på en zebra. Den varme luft over de sorte striber stiger til vejrs og trækker samtidig køligere luft ned mod de hvide striber. Så en teori er, at zebraerne har striberne for at skabe en slags aircondition. Selv om det burde være ret simpelt, er metoden ikke testet. Det virker dog ikke realistisk, at fordelene ved at varme de sorte striber op, er mindre end ulemperne.

Striber giver venskaber
Et helt andet forslag er, at zebraernes hjerne stimuleres af mønsteret, hvilket skaber bedre sammenhold og social adfærd i grupperne. De foretrækker simpelthen selskab med andre stribede dyr. Når to zebraer mødes, vil man ofte se dem bide hinanden i pelsen på halsen, manken og ryggen, hvilket fungerer som gensidig pelspleje. Grunden til, at heste så ikke har striberne, er, at striber bedst ses på kort pels. Så dyr, der har en længere vinterpels, har altså ikke striber. Dog lever de forskellige zebraarter ikke med samme flokstruktur, og nogle heste uden striber lever med samme struktur som nogle zebraer. Så det er svært forklare, hvorfor striberne skulle fungere som grund til gruppebindinger hos nogle arter og ikke hos andre.

Hvad er værre end løver?
Noget kunne måske tyde på, at zebraerne gemmer sig for nogle helt andre dyr end løver. Nogle forskere har fundet ud af, at tsetsefluer, som kan overføre sovesyge til mennesker og dyr, foretrækker at lande på store, ensfarvede flader. Derfor kan man antage, at zebraens mønster virker som camouflage mod stikkende insekter. Men mange zebraer lever i områder, hvor der ikke er særlig mange tsetsefluer, så nogle forskere stiller spørgsmålstegn ved teorien.

Et tegn på styrke
Der findes endnu flere teorier! Nogle hælder til, at ar fra kampe eller nærkontakt med løver kommer til at stå endnu tydeligere frem, når de bryder stribernes mønster. Det signalerer til det modsatte køn, at man er stærk, at man er en "overlever", og at man derfor kan give sit afkom stærke gener. Andre eksperter mener, at striberne fremhæver farten hos de zebraer, der er hurtigere end resten af flokken, så løver vælger de stærkeste fra. Hermed bliver det automatisk de svageste, der forsvinder fra flokken.

Striber kan skyldes en kombination
Det er ikke sikkert, at vi nogensinde finder et endegyldigt svar på, hvorfor zebraen har sine striber. Teorien om camouflage for tsetsefluer er den bedst undersøgte, og virker derfor nok som den mest sandsynlige. Det er også muligt, at der er flere af teorierne, der passer, og at zebraen har mere end blot én fordel ved sit sort/hvide mønster.