Nil-letje

Truet art fra Afrika
Nil-letje findes kun i Sydsudan og Etiopien. Her lever de i sumpe, oversvømmede græsområder og langs floder. I 2012 blev antallet estimeret til blot 10.000 dyr, og da 95% af populationen lever i ét meget sårbart område og er gået mere end 50% tilbage over de seneste 15 år, er arten vurderet til at være truet.
På engelsk hedder det en Nile Lechwe. Lechwe stammer fra Bantu og betyder antilope.

Forskel på hanner og hunner
Der er meget stor forskel på udseendet af hanner og hunner. Hunnen er ensfarvet brun med lidt lysere underdel og har ikke horn. Hannen er sort, med et hvidt område i nakken/skuldrene og omkring øjnene. Hannen har over en halv meter lange horn. Hannen er også større og tungere end hunnen. Begge køn har lange hår på kinderne.  
Man gætter på, at det er pga. manglen på rovdyr i deres ufremkommelige leveområder, at hannen kan tillade sig at være så tydelig i dens udseende.
Pga. et liv tilpasset sumpe har nil-letjen meget lange hove. De hjælper den når de går eller løber igennem vandområder, men kan godt se lidt kluntede ud på tør land.

Er en græsser
Nil-letjen er mest aktiv omkring solopgang og solnedgang.
Det er en græsser og lever især af meget næringsrige sumpplanter og græsser som ofte spises fra lige under vandoverfladen. De vader tit ud i vand til maven når de spiser. Nogle gange helt til skuldrene.

En floklevende art
Nil-letjen lever i grupper på omkring 50 dyr eller flere, normalt med én dominant han, et større antal hunner og kalve af begge køn. Nogle gange kan grupperne nå størrelser af over 100 dyr. Andre hanner kan nogle gange ses i bachelorgrupper eller alene. Den dominerende han går ofte længere oppe på land, mens hans gruppe er tæt på eller i vandet så de hurtigere kan slippe væk. Hunner bestemmer bevægelserne af flokken, og hvis gruppen møder andre hanner må den dominerende han holde dem væk fra sin flok. Det gør han med sving med hovedet der fremhæver det hvide område i nakken samt hans lange horn. Før egentlige kampe er der en række ritualiserede bevægelser hannerne imellem. Men hvis der ikke er en der giver op, kan det blive til reel kamp og det kan være til døden.

Hunnerne er ikke så aggressive, og der er et lineært hierarki mellem hunnerne baseret på alder. Dog kan der være mere uro i parringsperioden. Det er de højst rangerede der er de mest aggressive.

Reproduktion hos nil-letje
Dyrene er kønsmodne, når de er ca. 18 måneder, men hannerne skal være helt op til fem år, før de er fuldt udviklede og klar til at kæmpe om hunnerne. Når kalven skal fødes, går hunnen væk fra flokken og finder et mere tørt sted til den. Efter et par uger går hun tilbage til flokken, men opsøger kalven morgen og aften for at lade den die. En nyfødt kalv vejer ca. 4,5 til 5,5 kg.

Når kalvene bliver et par måneder, danner de små grupper, men er stadig afhængig af deres mødre. De afvænnes når de er fem til seks måneder.

Trusler mod arten
Der har været borgerkrig i Sudan i 1957-1972 og 1983-2005 og det har bl.a. ødelagt en stor del af dyrenes leveområder. Desuden er der drevet ulovlig jagt på dem – og alle andre dyr i området – for at lokalbefolkningen kunne få mad. I 2011 blev Sydsudan løsrevet fra Sudan, men området er stadig meget ustabilt.

Lokalbefolkningen har masser af husdyr, og man mener op imod en million køer, geder og får er med til at mindske plads og fødegrundlaf for nil-letjen. Det er især, fordi de lever i så afsides og ufremkommelige egne, at nil-letjen stadig klarer sig.

Da nil-letjen lever meget ufremkommelige steder, har de ikke mange naturlige fjender. Dog kan leoparder og løver blive et problem i tørtiden. Hvis letjen føler sig truet, vil den søge i vandet. Hvis der er panik og mange dyr på en gang, kan kalvene nogle gange drukne.

Sådan holdes nil-letjen i dyreparker

Der er knap 300 nil-letje i zoos i EAZA.
Nil-letjen er en dygtig springer, så hegnet bør være mindst 2m højt.

Bachelorgrupper fungerer ikke i fangenskab da hannerne vil blive ved med at udfordre hinanden på lederskabet.

Nil-letje fungerer godt i blandingsanlæg med f.eks. giraf, watussi, eland, flodhest, gemsbok og mange flere. De største problemer kan være med zebraer, der vil slå kalve med hider-adfærd ihjel.
Her i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA er nil-lejten sat sammen med watussiokser og strudse.

Bonusinfo

Dominante hanner tisser sig selv i nakken. Med hovedet bøjet så hornene rører jorden, er de i stand til at sende stråler af urin op i de tykke hår langs halsen. Dem gnubber de så mod jorden, hunnerne eller deres egen afføring.