Nordamerikansk ulv

Flere underarter af ulve
Arten Canis lupus kan opdeles i flere forskellige underarter. Man opdeler den generelt efter leveområder. For eksempel skelner man mellem den europæiske ulv (Canis lupus lupus), den canadiske ulv (Canis lupus occidentalis), steppeulven (Canis lupus campestris) og polarulven (Canis lupus tundrarum). Ligeledes forefindes arterne i mange forskellige farver og størrelser. Den nordamerikanske ulv er den største underart af ulv, der findes, mens den europæiske ulv er en del (ca. 1/3) mindre i højde og vægt. Nordamerikanske ulve kan have mange forskellige farver skalerende fra brun til sort til hvid. Mens polarulven kun findes i hvide nuancer og den europæiske ulv kun forefindes i et bestemt brun/gråt mønster.

Ulven i verden
Ulven har førhen været udbredt i stort set alle typer landsskab. Jagt og den voksende verdensbefolkning har dog fået ulven til at trække sig voldsomt tilbage. Ulven lever nu i de sidste store skovområder i Østeuropa, i isolerede bjergområder ved Middelhavet, i bjerg- og halvørkenområder i Mellemøsten og i de ubeboede områder i Nordamerika, Canada, Alaska og Grønland.
Der lever også ulve i Skandinavien. I Finland, Norge og Sverige findes der få ulve, som sandsynligvis er indvandret fra Østeuropa. Fremtiden for disse ulve er dog meget usikker, da man i Norge stadigvæk skyder en stor del af ulvebestanden. Det skyldes frygt for, at ulven vil angribe husdyr.
Ulven var forsvundet i næsten 200 år, efter den sidste daværende ulv, blev skudt i 1813 syd for Skive. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Nationalpark Thy i Nordjylland i november 2012. Siden da har flere ulve slået sig ned i Danmark. Det første bekræftede kuld hvalpe blev født i 2017. En af disse hvalpe blev ulovligt skudt i 2018 ved Ulfborg, hvilket er strafbart.

I 2024 tæller ulvebestanden i Danmark cirka 70 dyr.

Komplekst familieliv
Generelt lever ulven i flok. Der findes dog også enlige ulve. Flokkens størrelse er meget afhængig af forekomsten af byttedyr. I områder med mange store byttedyr som for eksempel bisonokser eller elge er ulveflokken som regel større, da der skal mange ulve til for at nedlægge en bisonokse på op mod 1000 kg. En typisk ulveflok tæller mellem fem og 12 dyr, som alle er tæt knyttede til hinanden. Der findes et fast hierarki i flokken, som ledes af en han og en hun, der danner par for livet. Begge køn har en lineær rangorden, det vil sige én rangorden for hanner og én for hunner. Ulveparrets unger fra de seneste år udgør resten af flokken.
Om vinteren sker det, at flere ulveflokke smelter sammen til én stor flok, da det nu er svært at jage små byttedyr for eksempel forskellige gnavere. Den sammensmeltede flok jager nu de store byttedyr som bisonokser, elge, wapitier og moskusokser med langt større succes.
Det er kun forældreparret, der får unger sammen. Parringen finder sted i perioden fra januar til marts, og hunnen føder hvalpene i en hule, under en træstamme eller i en udvidet rævegrav i april-maj. Lige så snart de små hvalpe forlader hulen, er alle voksne ulve i flokken med til at passe dem.

Gæster er ikke velkomne
Uanset størrelse har en nordamerikansk ulveflok normalt et bestemt territorium, som gennemstrejfes i løbet af nogle ugers jagt. Territoriets størrelse afhænger af forekomsten af byttedyr og af flokkens størrelse. Territorier på 65 til 300 km² er ikke sjældne. Territoriet afmærkes med duftmærker på træer, buske og sten - og også med ulvehyl. 
Når en fremmed flok trænger ind i en anden floks territorium, kan det komme til kamp mellem de to flokke. 

En alsidig menu
Ulven er et rovdyr og lever primært af kød. Den jager hovedsageligt små dyr som diverse gnavere, kaniner og harer i sommerperioden, men den kan også finde på at tage mindre hjortevildt hvis det er tilgængeligt. Den kan dog også tage byttedyr, der er noget større end den selv for eksempel elge, rensdyr, bison- og moskusokser. De store byttedyr tages oftest om vinteren, når de små byttedyr er fåtallige, fordi mange arter går i hi. Jagten på disse store byttedyr er farlig for ulven. Ikke sjældent bliver ulve dræbt på grund af byttedyrenes evne til at forsvare sig.
I mindre omfang hører ådsler, fisk og bær med til ulvens fødeemner. Alt efter forekomsten af byttedyr jager ulven ca. én gang om ugen, men hvis den jager smådyr som mus, vil den typisk jage dagligt. En enkelt voksen ulv kan spise op til ni kg om dagen.

Født blinde og døve
Ulven har en drægtighedsperiode på ca. to måneder. Alfahunnen føder fire til ni blinde og døve unger. Hunnen bliver i hulen sammen med ungerne i de første tre uger efter fødslen. De andre ulve i flokken giver hende mad i denne periode. Efter to uger begynder hvalpene at åbne øjne og ører. Når ungerne er fire til fem uger gamle begynder hunnen at gå på jagt igen, og ungerne begynder lige så stille at komme ud ad hulen. Nu er de andre voksne ulve i flokken også med til at passe ungerne. Amningen af hvalpene stopper efter ni uger. De lever derefter af opgylp fra de voksne ulve.
Ulve bliver kønsmodne efter toårsalderen.

Internationalt avlssamarbejde
Lige p.t. er der ingen grund til at etablere et internationalt avlssamarbejde for nordamerikanske ulve, da arten ikke er truet. Der findes dog et internationalt avlssamarbejde for den europæiske og for den iberiske ulv.

Dræber ulve mennesker?
En undersøgelse har vist, at der i de seneste 70 år kun er 17 mennesker, der er blevet slået ihjel af ulve i Rusland, Europa og Nordamerika til sammen. I Danmark findes der derimod ikke et eneste pålideligt eksempel på, at mennesker er blevet slået ihjel af raske ulve nogensinde.