Rothschildgiraf
380-550 cm | |
250-370 cm | |
550-1800 kg | |
420 Dage/Days/Tage | |
1 Stk./Young/Junge | |
26-36 |
Kontinent: | Afrika |
Art: | Pattedyr |
Status: | Næsten truet |
Føde: | Planter |
Giraffen på savannen
Girafferne lever på den afrikanske savanne og i åbne skovområder.
Det højeste pattedyr
Giraffen er det højeste pattedyr, der findes. Med sine fem+ meters højde er giraffen som skabt til at nå alt det, som de andre dyr på savannen ikke kan nå. Og alt hos giraffen er simpelthen langt. Tungen er en halv meter lang, og man siger, at giraffen kan slikke sig selv i øret. Halsen er også utrolig lang, men den indeholder kun syv halshvirvler. Det samme antal som hos mennesker og næsten alle andre pattedyr. Hos giraffen er halshvirvlerne bare enormt lange. Derudover har giraffen nogle meget lange fødder/hænder. Det, som ligner et knæ, svarer henholdsvis til vores hånd- og fodled. Selvom girafferne ser ens ud, er deres mønstre ligeså forskellig som vores fingeraftryk.
Giraffen er sådan indrettet, at blodet sendes op gennem halsen med et kraftigt tryk, så det kan nå helt op til hjernen. For at sikre at trykket ikke bliver for stort, når giraffen bukker hovedet ned for at drikke, har den en mekanisme bestående af envejsventiler, som regulerer blodtrykket.
Akacier er favoritter
Giraffer er drøvtyggere ligesom køer. Hvis de har adgang til det, foretrækker girafferne blade fra akacietræer. De kan spise op til 60 kg om dagen. Akacietræernes grene er fyldt med små pigge. Giraffen producerer derfor meget spyt for at kunne få føden ned gennem halsen. Hannerne spiser højere oppe i træerne end hunnerne. På den måde fordeler de føden imellem sig. Giraffen spiser ikke grenene, og den beskadiger dem heller ikke. Det tager derfor ikke så lang tid, før der er vokset føde ud igen.
"Venlige" kampe
Hannerne kæmper mod hinanden om retten til at parre hunnerne. Kampene er ofte kun "symbolske", og det sker kun sjældent, at nogen af parterne kommer til skade under sammenstødet. Betragtes en han i forvejen som dominerende, får han ofte automatisk adgang til hunnerne.
Efter en drægtighedsperiode på 13 til 15 måneder føder hunnen et føl. Det sker sjældent, at der er to føl. Føllet vejer ca. 70 kg og er omkring to meter højt ved fødslen. Føllene får en hård start på livet, da giraffer altid føder stående. Føllet falder altså godt to meter ned under fødslen, men tager dog ingen skade. Det tager nogle timer, før føllet forsøger at rejse sig første gang. Indtil da er girafferne meget opmærksomme på rovdyr, og de holder sig tæt til den lille nyfødte. I den første tid er føllet meget sårbart. En voksen giraf kan med sine lange ben nemt forsvare sig mod rovdyr. Men føllene tilbringer megen tid liggende, og det tager derfor for lang tid for dem at komme på benene til, at de ville kunne nå at flygte. Hoppen går derfor aldrig ret langt væk fra føllet. Efter 13 måneder bliver føllet vænnet fra.
Vidste du, at…
Girafferne søger føde morgen og aften. I de varme dagtimer tygger de drøv, og om natten hviler de sig. Ofte står de op og hviler sig, men de kan også finde på at lægge sig ned om natten.