Savannebøffel

Afrikaner med en smag for græs
Savannebøflen lever i Afrika syd for Sahara. Den findes både i skove og på åbne savanner. Ligesom vores hjemlige køer er savannebøfler drøvtyggere med fire maver. De spiser græs og bruger mellem otte og ti timer på dette. De søger føde om natten og hviler sig om dagen. I perioder med tørke søger bøflerne mod lavere liggende områder eller mod vand.

En sværvægter med udstyret i orden
Savannebøflen er et imponerende dyr at se på. Den er solidt bygget med en vægt på op til 900 kg. På trods af sit tunge udseende menes savannebøflen at kunne løbe helt op til 50 km/t. Hannerne er størst og kan blive tre til fire meter lange og opnå en skulderhøjde på op til 170 cm. Mest imponerende er savannebøflens horn, som giver den et faretruende udseende. Hornene kan blive op til 160 cm lange. Med disse horn er bøflen i stand til at holde både løver og hyæner fra livet. Savannebøffeltyrens horn er ekstra kraftige ved roden, hvor de tilsammen danner et skjold, der dækker det øverste af hovedet. Tyrene kæmper om en hun i brunst ved at støde dette skjold mod hinanden.

Aggressive og farlige
Flokkene varierer i størrelse, men kan tælle fra 50 til 1500 dyr med et gennemsnit på 350. De store flokke består af hunner, der er i familie med hinanden, samt hunnernes kalve fra de foregående to sæsoner. Hannerne går enkeltvis, men kan i tørketiden slutte sig sammen i ungkarlegrupper bestående af tre til fire hanner. I flokkene er der en rangorden blandt flokmedlemmerne. Blandt andet vil tyrene i en ungkarlegruppe kæmpe indbyrdes om de køer, der er i brunst. Gamle savannebøffeltyre lever alene, og det er især disse gamle tyre, der har ry for at overfalde mennesker.

Savannebøfler er ekstremt aggressive, og de kaldes for et af Afrikas farligste dyr. De tager da også gerne kampen op med løver, som godt ved, at det kan være farligt at angribe en savannebøffel. Af samme grund er savannebøflen et af verdens farligste dyr at gå på jagt efter. Bliver den anskudt, beskytter den sig selv og kan gå til modangreb.

Storvildtjægerne i Afrika har døbt det mest eftertragtede storvildt for "The Big Five". Disse fem dyr er løven, elefanten, leoparden, næsehornet og savannebøflen. I dag hvor flere af "The Big Five"-dyrene er truede arter, er man begyndt at tilbyde jægere at nedlægge dyrene med bedøvelsespile i stedet for rigtige kugler, der dræber. På den måde kan jægeren stadig fotograferes stående ved siden af det "nedlagte" dyr - uden at et dyr må lade livet for jagtens skyld.

Størst er bedst
Savannebøfler kan parre sig året rundt, men de fleste parringer sker i forbindelse med regntiden, som på Serengetisletten er mellem februar og juli. I parringstiden snuser savannebøffeltyrene til savannebøffelkøernes urin for at finde ud af, hvornår de er klar til at blive parret. Når en tyr har udvalgt en ko, bevogter han hende. Men koen vælger ikke den første og bedste. Hun venter på, at andre tyre med højere rang skal komme forbi. Tyrene vil så slås om retten til hende. Den udvalgte tyr slikker koens bagdel og hviler sit hoved på den. Hvis koen accepterer hannen, parrer de sig to gange inden for en halv time. Koen kan også indlede en parring ved at placere sit hoved ved tyrens mave eller ved at hvile hovedet på tyrens bagdel.
Køerne er drægtige i 340 dage, hvorefter en enkelt kalv på omkring 40 kg fødes. I naturen fødes kalvene i regntiden, hvor der er rigeligt med græs til deres første levemåneder. Tyrekalvene må forlade deres mødre efter to år, hvorefter de slutter sig sammen i ungkarlegrupper. De unge køer bliver ved deres mødre, indtil moren føder sin næste kalv eller endnu længere tid end det. Savannebøfler kønsmodnes ved fem- til niårsalderen.

Vidste du, at…
Det latinske navn for savannebøflerne er Syncerus caffer. Da muslimerne mødte lokalbefolkningen i Afrika, kaldte de afrikanerne for "kafir", som betyder "de vantro". Deraf udsprang skældsordet "caffer", som nu er et nedsættende ord for en sort afrikaner.