Vestlig lavlandsgorilla

Et regnskovsdyr

Den vestlige lavlandsgorilla lever i tropisk regnskov i Nigeria, Cameroun, Gabon og Congo. Racen er truet blandt andet på grund af af de voldsomme krigshandlinger i disse områder, hvor soldater og lokale skyder dyrene for at sikre sig mad. Derudover truer fældningen af regnskoven, krybskytteri og indfangningen af dyr bestanden. For få år siden mente man, at der var ca. 10.000 gorillaer tilbage i naturen. Men nye optællinger indikerer, at der er op til 100.000 vilde vestlige lavlandsgorillaer tilbage.

Spiser kun planter, ikke kød

Den vestlige lavlandsgorilla lever primært af blade, frugter, bær og plantemarv fra spirer og skud. Der står mere end 200 forskellige plantearter på menuen. Gorillaerne tilbringer halvdelen af dagen med at æde og den resterende del af dagen med at hvile. I naturen får de dækket deres væskebehov gennem den føde, de indtager. Man har således aldrig observeret gorillaer drikke i naturen. Gorillaer spiser aldrig kød eller går på jagt, men man har i enkelte tilfælde observeret at de spiser myrer eller termitter i perioder. Hvorfor de gør dette periodevis vides ikke, men forskerne gætter på, at det evt. dækker et bestemt mineralbehov, gorillaerne ikke kan finde andre steder.

En social menneskeabe

Den vestlige lavlandsgorilla lever i grupper af fem og helt op til 30 individer. Gorillaerne er meget sociale dyr, der er tæt knyttede til hinanden. Der findes et fast hierarki i flokken, som ledes af den fuldvoksne han (silverback). Dertil kommer et par yngre hanner (blackback eller sortryg), gruppens kønsmodne hunner og op til 10 unger. De unge hanner forlader på et tidspunkt flokken eller tvinges væk af den ledende sølvryg. Alt efter de sociale relationer i flokken kan de i visse tilfælde få lov til at blive, helt til de er 12-13 år gamle. Derefter lever de alene, indtil de får dannet deres egen flok. For at undgå indavl i gruppen skifter hunnerne også flok, når de bliver kønsmodne. De vestlige lavlandsgorillaer bruger det meste af deres tid på skovbunden. De bevæger sig sjældent op i træerne. Det sker kun, når de kan se, at der er føde at komme efter, og at træet kan holde til deres vægt.

Kæmpe stor men fredelig

Gorillaen er verdens største, stærkeste og tungeste abe. Gorillaflokken lever for sig selv på sit territorium. Området svarer til et areal på 10 til 25 km2 , hvor de sjældent får besøg af andre flokke. Generelt er gorillaer kendetegnet ved en rolig og fredelig ikke-aggressiv adfærd. De angriber aldrig uprovokeret, men hvis en udefrakommende hangorilla overskrider territoriegrænsen, vil den dominerende han forsøge at skræmme ham væk. Han rejser sig på bagbenene, slår sig på brystet, mens han råber og skriger. Denne adfærd vil oftest få den fremmede til at fortrække. Men forsvinder han ikke, kan der blive kamp.

Hannerne er næsten dobbelt så store som hunnerne. De har en kraftig markeret issekam, hvor kæbemusklerne fæstner. Panden kan have et rødligt skær. De voksne hanner er også meget karakteristiske med deres sølvgrå pels på ryggen, som de begynder at få, når de bliver kønsmodne i alderen 10 til 12 år. Indtil da har hannerne en helt sort pels. En voksen gorillahan kaldes derfor en sølvryg (silverback på engelsk). Hanner er først fuldt udvoksede når de er 18 år gamle, mens hunnerne allerede er det i 10 års alderen.

Gorillaernes arme er længere end deres ben, og de går normalt på alle fire ben. Når de går, går de knogang på forbenene. Det vil sige, at de støtter med oversiden af hånden mellem første og andet fingerled - og ikke med håndfladen.

Afhængig af mor

Den vestlige lavlandsgorilla har en drægtighedsperiode på otte-ni måneder. Hunnen føder sin unge liggende på ryggen, og fødslen tager kun få minutter. Efter fødslen bider moderen navlestrengen over. Ungen er hjælpeløs fra fødslen og totalt afhængig af sin mor, indtil den bliver fire til fem år gammel. Den nyfødte unge vejer halvandet til to kg. Der fødes normalt kun én unge, men i meget sjældne tilfælde kan der forekomme tvillinger. Gorillaungen vokser dobbelt så hurtigt som mennesket, og i en alder af tre måneder er den i stand til at kravle og ride på moderens ryg. Hungorillaerne bliver kønsmodne i seks- til ti-årsalderen. Brunstcyklusen varer fra 26 til 30 dage. En succesrig hungorilla får kun tre til seks unger i løbet af sit liv, da hun ikke yngler mens hun giver mælk til en unge. Derved yngler hun kun en gang ca. hvert 4-6 år. Ungerne kan fødes på alle tidspunkter af året.

Bonusinfo

Gorillaerne i GIVSKUD ZOO indgår i det europæiske avlssamarbejde, som styres af en stambogsfører i Apeldoorn i Holland. I avlssamarbejdet indgår p.t. 335 gorillaer fordelt på 55 zoologiske haver. Formålet med avlssamarbejdet er at koordinere avlen og udarbejde retningslinier for, hvordan man får optimale forhold for gorillaer i zoologiske haver. Stambogsholderen er ansvarlig for sammensætningen af de forskellige ynglegrupper og vælger derved også fx hvor GIVSKUD ZOO sender sine voksne gorillaunger hen, når de skal flytte hjemmefra.