Watussi-okse

Findes ikke vildt i naturen
Watussioksen lever ikke vildt i naturen. Den har i mange tusinde år været holdt som husdyr i Afrika, men artens oprindelse har været diskuteret. Fundet af nogle ca. 8000 år gamle grottemalerier i Libyen af langhornet kvæg tyder stærkt på, at watussiokserne stammer fra Afrika.
Okserne er blevet brugt som husdyr, hvor udbyttet var mælk, kød og læder. Men okserne var også et statussymbol for ejeren - jo flere dyr, des rigere var ejeren.

Imponerende store horn
Watussioksen er verdens største okse. Tyren kan veje helt op til 1000 kg. Begge køn har horn, der vokser gennem hele dyrets levetid, og de kan blive nærmest gigantiske; faktisk kan der være op til to meter fra den ene hornspids til den anden. Hornene kan synes tunge, men hulrum gør dem lettere at bære. På ryggen har watussioksen en pukkel bestående af muskler og bindevæv. Og under hagen har den en løs hudfold - en såkaldt doglap. Funktionen af disse to udvækster er der dog uenighed om. 

Mange sammen
Watussiokserne er som andre okser flokdyr. Flokken består af en tyr, flere køer og kalve. Men siden de er husdyr, er det selvfølgelig ejeren, der bestemmer, hvordan flokken er sat sammen.

Græs, græs og græs
Watussioksen spiser ligesom andre okser kun græs. Okser er drøvtyggere, og føden skal passere hele fire maver. De æder en del græs for så at lægge sig et sted i sikkerhed for rovdyr, og der kan de i ro og mag bearbejde føden. Det nyspiste græs havner i vommen, hvor blandt andet bakterier er med til at nedbryde græsset. Herfra gylpes det op i munden igen til en ekstra mekanisk bearbejdelse. Dette kaldes at tygge drøv. Når den findelte føde kommer ned i vommen igen, flyder det videre til næste mave - netmaven. Her modtages føden af bakterier og andre mikroorganismer samt svampe, der nedbryder cellulosen i græsset. I næste mave - bladmaven - absorberes meget af vandet tilbage i koen. I den sidste mave udskilles mavesyre, og det er den sidste omgang, som materialet skal igennem, før det flyder ud i tarmen. 
Af andre drøvtyggere kan nævnes geder, får, antiloper, hjorte og giraffer.

Sovesyge og kvægpest
Watussioksen er modstandsdygtig overfor sovesyge. Sygdommen overføres af tsetsefluen, hvis bid kan overføre flagellater, der gør værten syg. Sygdommen medfører oftest døden. Watussioksen er derimod følsom overfor kvægpest. Denne sygdom er smitsom blandt klovbærende dyr. Den smitter dog ikke mennesker. Kvægpest er forårsaget af et virus. Under den store kvægpest i Afrika i slutningen af det 18. århundrede blev størstedelen af watussioksebestanden udslettet.

Watussiokser i GIVSKUD ZOO
De første watussiokser ankom til GIVSKUD ZOO i 1982. Der kan være op til to meter fra den ene til den anden hornspids på det enkelte dyr. Okserne skal, som mange andre af vores dyr, i stald for natten. Men stalddøren er bestemt ikke to meter bred, så watussioksen drejer hovedet op til 90 grader for at passere døren! Du kan se watussiokserne på den store savanne sammen med giraffer og zebraer.