Avlssamarbejdet

For hver dyreart sidder der én stambogskoordinator, der er en del af det internationale avlssamarbejde. I GIVSKUD ZOO har vi to koordinatorer, der varetager vores stambøger.

Det vigtigste arbejdsredskab for koordinatoren er stambogen. Et computerprogram kan på baggrund af stambogsdata give de optimale retningslinier for avlen i programmet. Det, man søger at optimere, er en bevarelse af den genetiske variation. Sagt med andre ord betyder det, at man skal sørge for, at alle yngledygtige dyr i avlssamarbejdet får nogenlunde den samme mængde afkom, således at man undgår indavl. De fleste avlsprogrammer har et mål, der sigter mod at forsøge at bevare 90% af den genetiske variation i 100 år. 

Ikke uden problemer

Det er ikke så svært for store programmer med mange dyr, der lever længe. Derimod kan det være meget mere vanskeligt med små programmer, eller hvis dyrene ikke lever så længe. I små bestande vil man altid miste genetisk variation, og det kan blive nødvendigt at tilføre nogle få dyr fra naturen, hvis det er muligt. Men det sker kun, hvis koordinatoren finder det nødvendigt og ikke af tilfældige årsager. Derudover er det også koordinatorens opgave hele tiden at informere de deltagende zoos om den sidste nye viden indenfor de specifikke dyrearter, således at man hele tiden kan forbedre sit management og forholdene, hvorunder man har netop den dyreart.

En samlet indsats

Avlsprogrammerne fungerer kun, fordi en række zoologiske haver formår at samarbejde frivilligt. Derfor har man også besluttet at tale et fælles sprog, nemlig engelsk, og man anvender de samme computerprogrammer i alle avlssamarbejder over hele verden. Dette har allerede resulteret i mange vellykkede avlsprogrammer, og der er ingen tvivl om, at antallet af dyrearter i koordineret avl vil vokse støt. Med en global indsats er det muligt at bevare mange truede dyrearter i de zoologiske haver, men man kan kun håbe på, at det ikke bliver disse dyrs sidste chance.

GIVSKUD ZOO fører tre stambøger

I GIVSKUD ZOO fører vi tre europæiske stambøger. Dels på den sydafrikanske sorte hesteantilope (Hippotragus n. niger), på den afrikanske løve (panthera leo), og på den manløse zebra (Equus burchelli bohmi). Alle tre arter blev indført til europæiske zoologiske haver i 60’erne, men hvor der i dag findes omkring 200 sorte hesteantiloper i mere end 30 zoologiske haver, så er der kun ca. 50 manløse zebraer fordelt i fem til syv zoologiske haver. 
De sorte hesteantiloper trives ikke alt for godt i Afrika, så derfor kører programmet som en egentlig stambog, der skal ajourføres hvert år, og der foregår også en lille reintroduktion af hesteantiloper fra zoologiske haver til Sydafrika. 
De manløse zebraer tilhører underarten Grants Zebra, der trives godt på savannerne i Østafrika, men den lille bestand i zoologiske haver er så truet af indavl, at det er nødvendigt at føre stambogen for at styre avlen.