Afføring hjælper på avlsarbejde

Masser af små bøtter står stablet på bordet i næsehornsstalden i GIVSKUD ZOO. De indeholder afføringsprøver fra parkens tre yngre hunnæsehorn. Hver uge tager dyrepasserne prøver, som bliver mærket med navn og dato. Derefter fryses de ned og bevares derved, indtil de kan sendes til analyse.
GIVSKUD ZOOs dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen samler prøverne sammen, og en gang om året bliver alle bøtterne sendt til et laboratorium på et universitet i Østrig.

- Næsehorn udskiller hormonet progesteron i deres afføring, og på laboratoriet måler man næsehornenes kurver i forhold til brunst og drægtighed. Når niveauet af progesteron er højt og kurven har en top, viser det, at næsehornene har været i brunst. Og er kurven hele tiden højt oppe i niveau, er det tegn på drægtighed, forklarer dyrlægen.

Vigtigt at monitorere
Fødsler af hvide næsehorn er utroligt vigtigt, fordi arten er truet. Så det er essentielt, at der arbejdes med avl i zoologiske haver. Derfor følges næsehornenes brunstperioder nøje.

- Afføringsprøverne er et enormt vigtigt værktøj for os til at monitorere hunnernes cyklus. Ved at holde øje med hunnernes progesteronniveau kan vi se, hvornår de kommer i brunst og eventuelt bliver drægtige. Og vi kan også opdage, hvis de slet ikke kommer i brunst - og så kan vi forsøge at gøre noget ved det, forklarer Ditte-Mari Sandgreen og tilføjer:

- Næsehornshunner er meget selektive i deres valg af partner. Hvis de ikke er interesserede i en han, så kommer de ikke i brunst, og så kommer der ikke unger. Det vil afføringsprøverne kunne afsløre. Og hvis de ikke kommer i brunst, kan man overveje, om det er bedst for eksempel at flytte næsehornet til en anden zoologisk have, hvor der måske er en han, hun vil være mere interesseret i.  

Resultat om en måned
Afføringsprøverne tages ugentligt og er en nem måde at foretage prøver. 

-  Det er non-invasivt, hvilket betyder vi udsætter ikke dyrene for nogen form for stress. Næsehornene følger bare deres normale rutiner. Og så tager dyrepasseren en afføringsprøve i stalden om morgenen. Så det er en lille indsats med et vigtigt resultat, siger Ditte-Mari Sandgreen.

Der går cirka en måneds tid, fra prøverne er sendt afsted, til dyrlægen modtager svar fra laboratoriet.

- Vi har over sæsonen set flere parringer mellem vores han og et par af hunnerne. Så vi ved, at hunnerne har været i brunst. Men hvis de ikke bliver drægtige, så er det klart, at vi skal overveje, om vi kan sætte ind for at ændre på det. Så vi er spændte på, hvad analysen vil afsløre, siger Ditte-Mari Sandgreen.

Svaret på de senest indsendte prøver ventes at foreligge lige før jul.