Beklageligt men naturlig adfærd
14. september 2015
Efter en måneds uproblematisk introduktion af den voksne han Kipenzi tilbage i gorillaflokken i GIVSKUD ZOO, har han forleden udvist en helt naturlig, men meget beklagelig adfærd, idet han meget målrettet overfaldt den 2 årige hanunge Amiri og sårede ham, så det efterfølgende var nødvendigt at aflive ungen. Hændelsen fandt sted uden forudgående varsler og med ret begrænset beskyttende indsats fra moderen til ungen.
Når en fremmed hangorilla overtager en flok, er aflivning af unger under en alder af ca. 4 år meget almindeligt forekommende i naturen. Staben i GIVSKUD ZOO var fuldt ud klar over risikoen, men den indledende adfærd fra Kipenzi, der er vokset op i flokken, indikerede absolut ikke disse hensigter.
Tilbage i flokken er endnu en unge, nemlig den 3 årige Yebah. Han er imidlertid langt mere selvstændig end den anden unge og har ved et par lejligheder endda bidt den 180 kg. tunge Kipenzi i bagdelen. Ydermere har hans mor Chuma været langt mere imødekommende overfor Kipenzi som ny leder af flokken. Der bliver dog holdt nøje øje med adfærden i hele flokke, og alle krydser fingre for, at situationen nu er stabil.
Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…