lukket

Brillebjørneanlæg er klar til brug

07. august 2019
Efter en inspektion er GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs nye store brillebjørneanlæg nu godkendt og klar til brug.

Tirsdag eftermiddag foretog to repræsentanter fra Fødevarestyrelsen en grundig gennemgang af de nyeste områder af GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store nyetablerede brillebjørneanlæg.

- Vi drøftede hegn, sikkerhed, adgangsforhold, underlag, indretning og en masse andet, som udgør grundlaget for, at anlægget kan godkendes, siger dyrlæge i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Ditte-Mari Sandgreen. 

Og efter turen rundt i anlægget blev det hele godkendt og er nu klar til brug. Dermed kan parkens flok, som indtil videre består af fire bjørne rykke ind i det, der er Europas største anlæg til brillebjørne.

- Det har været længe undervejs, og vi glæder os til at se bjørnene indtage de store områder, og se gæster få en god oplevelse når de oplever bjørnene tæt på, for eksempel ved de nye store glasruder der er ved anlægget, siger dyrlægen.

Tilvænnes lidt efter lidt
For ikke at stresse bjørnene foregår introduktionen til det nye anlæg i flere omgange.

- Vi har fire bjørne, hvoraf to brødre går sammen og har vænnet sig til den del af anlægget, der først blev færdigt. Nu har vi så endnu en han og en hun, som både skal lære områderne og hinanden at kende. Så vi lukker bjørnene ud, når de er klar og lader dem undersøge omgivelserne i ro og mag. Og så observerer vi dem løbende og vurderer, hvordan det fungerer bedst med placering, forklarer dyrlægen.

Officiel indvielse ved jubilæum
Byggeriet af brillebjørneanlægget begyndte i vinteren 2018 med plan om at stå helt færdigt til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs 50 års jubilæum.
Og netop når jubilæet markeres med fejring søndag den 11. august 2019, bliver hele brillebjørneanlægget åbnet officielt. Det foregår blandt andet med taler ved borgmester i Vejle Kommune, Jens Ejner Christensen og direktør i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Richard Østerballe.

Det nye brillebjørneanlæg er godt tre hektar stort. På sigt er det meningen, at det skal huse op mod ti brillebjørne, hvilket vil være næsten 20 procent af Europas samlede bestand – og dermed også Europas største flok. 

 

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.