lukket

De mystiske dyr fascinerer

13. oktober 2019
Årets tema i efterårsferien i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA har ofte snert af lidt uhyggeligt. I år handler det om skabninger, som måske, måske ikke findes.

Hvert år er der et særtema i efterårsferien i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Gerne et tema med et lidt uhyggeligt eller fascinerende islæt. I år er temaet mystiske dyr, og parkens formidlingsafdeling har lavet en særudstilling for at sætte fokus på alverdens mystiske dyr, som der er lavet fabler og historier om. 

- Det ukendte fascinerer og skræmmer os. Helt fra gammel tid og igennem generationer er der fortalt historier om særlige skabninger. Yetien. Varulve. Kraken. Loch Ness-uhyret. Enhjørninger. Og historierne lever videre i dag og bliver genfortalt gennem fiktion og eventyr, siger biolog og tovholder på efterårsferie-eventen i GIVSKUD ZOO – ZOTOOPIA, Lasse Stærdal Simonsen.

En forklaring på det uforklarlige
I gamle dage vidste man ikke så meget som i dag. Videnskaben var ikke så langt fremme, så overtro hjalp mennesker med at finde en mening og en forklaring på det uforklarlige – og via dem blev der så skabt og genfortalt historier. 

- Det er ikke til at sige, lige præcis hvordan myterne om særlige skabninger og dyr er opstået. Men ofte bunder det i, at nogen engang har set noget – eller tror de har set noget. Det kunne være for at skræmme og kontrollere folk. Og så gav det mennesker en mulighed for at forklare ting, som de havde svært ved at forstå, siger Lasse Stærdal Simonsen og tilføjer:

- Et eksempel kan være landsbymændenes skib, der pludselig gik til bunds, selvom det ikke havde været dårligt vejr – i hvert fald ikke inde på land, inde i byen. Det måtte jo så være søuhyret Kraken, der havde sænket skibet. I stedet for at det måske var understrømme, skader på skibet eller særlige vejrforhold der gjorde sig gældende på havet.  

Bunder i noget virkeligt
Lige netop myten om den mystiske Kraken kan meget vel være opstået ud fra et rigtigt dyr.

- Beskrivelsen af søuhyret Kraken minder om en kæmpeblæksprutte, og netop resterne af kadaveret af en sådan blev fundet i Danmark i 1800-tallet. De kan blive helt op til 15 meter lange. Så for nogle hundrede år siden kan det sagtens have givet næring til historierne om søuhyret hos bønder og byboere, som dengang ikke vidste så meget om verden og verdenshavene, siger biologen og forklarer, at i lighed med Kraken kan ægte dyr som næsehorn og fund af narhvaltænder have givet liv til myter om enhjørninger.

- Så ofte er der en biologisk forklaring på de mystiske, mytiske skabninger fra historierne. Og vi dykker lidt mere ned i den i efterårsferien i GIVSKUD ZOO – ZOTOOPIA, siger Lasse Stærdal Simonsen.

 

 





 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.