Den fascinerende enhjørning

For et par år siden lavede GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA en forespørgsel på sin Facebookside om, hvilke dyrearter gæster godt kunne tænke sig at opleve i parken. Der var mange gode bud på interessante dyrearter, som GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA kunne prøve at etablere anlæg til. Og så var der også overraskende mange facebookbrugere, der skrev ”Enhjørning” på opslaget.

Naturligvis er kommentarerne skrevet for sjov. Men baggrunden er interessant at dykke ned i. For netop enhjørningen er genstand for enorm fascination og har været det til alle tider. Det er blandt de mest kendte fabeldyr, og det indgår i sagn og fortællinger fra hele verden både fra middelalderen og helt tilbage til antikkens tid. Det ses i kunstens verden, hvor enhjørninger ofte er afbilledet – typisk som hvide heste med et snoet horn i panden. Og man kan næsten ikke gå ind i en legetøjsforretning i dag uden at finde legetøj udformet som en smuk enhjørning.

- Det er ikke så mærkeligt, at den fascinerer, fordi man tillagde den både magt, mystik og magi. Men oftest er der en naturlig forklaring på de mytiske og mystiske skabninger, som er blevet genstand for mange sagn rundt om i verden. I tilfældet med enhjørningen skulle der være gjort observationer af den i dele af verden, hvor man kan formode, at opdagelsesrejsende har set andre dyr for eksempel antiloper eller næsehorn. For eksempel så Marco Polo et ukendt dyr i Asien. Han beskrev det som stort dyr med ben som søjler og et stort horn midt på snuden – og som i øvrigt foretrak at ligge og dase midt i en mudderpøl. Og det er så blevet til sagn om enhjørningen – den smukke ædle hest med det magiske horn, fortæller biolog og formidler i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Marie Kristine Warming

Tænder fra en hval
Ifølge myterne skulle hornet fra en enhjørning være magisk og have helende kræfter. Da blev da også fundet horn, som man i datiden ikke helt vidste, hvor kom fra. Det kunne jo sagtens have været fra en enhjørning.
Men sagnet fik et slag, da den danske professor, læge, forsker og historiker Ole Worm i 1638 fastslog, at de påståede horn fra enhjørninger i virkeligheden var tænder fra narhvaler, som var drevet i land. Disse tænder var også snoede og lange.

- Især i middelalderen blev der spundet guld på sagnet om enhjørningehorn. Et helt horn – eller rettere sagt tand – var meget værdifuld, og de blev også knust og solgt som pulver, der skulle have medicinske, helbredende egenskaber. Men det var selvfølgelig en skrøne, det vidste man bare ikke dengang, siger formidleren.

Du kan lære mere om enhjørninger og andre mytiske væsner i efterårsferien i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. I Oddersalen ved området P3 er der nemlig en særudstilling om de sagnomspundne væsner. Den er åben hver dag i efterårsferien fra kl. 11.00 til 16.00.