Derfor er humboldtpingviner sårbare

Langs den sydamerikanske vestkyst i Peru og Chile lever humboldtpingvinen i kolonier. Disse kolonier kan variere i antal på nogle ganske få individer og op til flere tusinde pingviner i en enkelt koloni.
Det kan måske lyde af meget – men det er det ikke.
For et par århundreder siden var der humboldtpingviner i hundredetusindevis langs Sydamerikas vestkyst. Men dette tal styrtdykkede, og da antallet var lavest, var der 5.000-6.000 pingviner i naturen.
Det tal er nu øget til cirka 25.000 individer, men tallet falder igen. Derfor er humboldtpingvinarten klassificeret som sårbar på IUCN’s rødliste over truede arter i verden.

Høst af guano ødelægger levesteder
En af forklaringerne på nedgangen i antallet af pingviner er guano – gødning fra fugle. Langs den sydamerikanske vestkyst lever der nemlig mange havfugle, inklusive pingvinerne. Når de skider, lægger afføringen sig som et tykt lag på klipperne langs kysten, faktisk kan laget nogle steder være 30 meter tykt. Guano bruges som gødning, og bliver brugt over hele verden.
I Peru og Chile høstes guanolaget af lokalbefolkningen – noget bruger de selv, og andet sælges videre.
Men da pingvinerne ofte laver deres reder i laget af guano, bliver deres yngleperiode kraftigt forstyrret, og derfor begrænser det antallet af unger, når guanolaget høstes.
Mange steder er høsten af guano nu reguleret af myndighederne, og pingvinerne bliver beskyttet, men det er stadig den dag i dag en forstyrrelse.

Vejret og global opvarmning spiller ind
En af de historiske grunde til, at antallet af pingviner har varieret meget, er vejrfænomenerne El Niño og La Niña. Under El Niño sker der et skift i vind- og strømforhold, der gør, at det kolde næringsrige vand erstattes af varmere vand. Hermed er der ikke så mange fisk, og pingvinerne sulter.
I andre perioder sker det modsatte – det kaldes La Niña. Det giver ekstra gode forhold for at finde føde.
Disse variationer er altid sket, men på grund af den globale opvarmning kommer der forholdsvis oftere El Niño nu og i fremtiden.

Kamp mod fiskere om føden
Udover høsten af guano og vejret er kamp om føde et problem for pingvinerne. Pingvinerne lever af fisk, som de fanger langs kyststrækningen. Men i og med, at de kan fange fisk der, så kan mennesker også. Så lokalbefolkningens fiskeri betyder, at der er mindre mad til pingvinerne. Indimellem havner pingvinerne også i fiskernes net.   

Der findes i dag projekter, der arbejder med at beskytte humboldtpingvinerne og deres leveområder. Givskud Zoo Naturfond har støttet projektet Punta San Juan i Peru. Det er en organisation, der arbejder på halvøen Punta San Juan, som er cirka halvt så stor som GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Ved at støtte organisationen er fonden med til at beskytte pingvinernes leveområde. Programmet arbejder også med forskning og med at forstå det økosystem, som pingvinerne er en del af.