Det nyeste kuld kæmpeoddere overlevede ikke

Risikabel start på livet
Selvom alle holdt vejret i håbet om, at også det nyeste kuld hos kæmpeodderne ville overleve den første sårbare tid, kom det desværre ikke som den store overraskelse, at de fire unger ikke klarede den. 

Den første tid i livet som kæmpeodderunge er nemlig utrolig risikabel. Ungerne er både skrøbelige og sårbare, og det er faktisk først, når de er omkring tre måneder, at dyrepasserne rigtig begynder kunne at sænke skuldrene og slappe af i forhold til, om ungerne ser ud til at trives og ikke mindst overleve. Først her begynder de selv at kunne spise fisk og generelt at være mindre afhængige af forældreparret og de ældre unger. 

- Det er en kendt ting, at den første levetid for kæmpeodderunger er den mest kritiske både i zoologiske haver, men faktisk også i naturen. For det ligger i kæmpeoddernes natur, at de nogle gange selv vælger at afbryde et kuld, de lige har fået, pointerer biolog og kurator i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.

Kim Skalborg Simonsen er desuden vicekoordinator for kæmpeoddere i det europæiske avlssamarbejde, og derfor har han udover overblik over arten også en bred viden om kæmpeoddernes adfærd.

Ærgerligt, men helt normalt 

Der er tidligere født kæmpeodderunger i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, første gang var i november 2013. Parken har både oplevet succes med flere kuld, men der har også været kuld, der ikke har overlevet den første kritiske tid.

- Det avlspar, vi har nu, er stadig et ret ungt par, og det her var allerede deres tredje kuld. Så vi har faktisk været overrasket indtil nu over, at vi ikke har mistet nogle af dem noget tidligere, fortæller Kim Skalborg Simonsen. 

En af de ting, der kan være med til at gøre det risikabelt, er, hvis kæmpeodderne forstyrres for meget i tiden lige efter, de har fået unger. 

- Men de har været meget investeret i de to tidligere kuld, så vi havde opfattelsen af, at de havde godt styr på det denne her gang også. Jeg tror derfor ikke, at det er fordi, vi åbnede op for publikum. Det gjorde vi allerede for nogle uger siden, og det unge forældrepar virkede ikke stressede, men faktisk helt okay med, at der kom gæster i anlægget.

Hvad der helt præcist er årsagen til, at det nye kuld ikke overlevede, er svært at sige, men det er langt fra sensationelt set med zoologiske briller. 

- Det er som sagt helt normalt for kæmpeodderne at opgive et kuld. Ofte lader forældrene de ældre unger passe de yngste, og det går ikke altid godt. Det kan også være, at forældrene ikke mener, at det er det rigtige tidspunkt, eller at der er noget helt tredje, der gør, at det er bedre at starte forfra med et nyt kuld. Vi havde observeret, at en af ungerne nogle gange lå lidt alene, så måske var der noget, der ikke gik helt som det skulle, fortæller Kim Skalborg Simonsen og forsætter:

- Det kan virke lidt voldsomt, at forældrene æder deres egne unger. Måske er det for ikke at lade energien gå til spilde, eller måske er det for at skjule deres spor for andre rovdyr. Men det er helt naturlig adfærd, og selvom det virker meget barskt for os mennesker, så er der ikke noget sentimentalt i det for kæmpeodderne. I stedet sker der formentlig det, at de parrer sig igen og prøver sig med et nyt kuld.