Dissektion eller obduktion

I GIVSKUD ZOO-ZOOTOPIA er det fast rutine at undersøge døde eller aflivede dyr for altid at blive klogere på dyrenes sundhed. Når man undersøger et dyrs indre, kaldes det enten dissektion eller obduktion. Selvom begge dele kan ligne hinanden, er der alligevel forskel på de to opgaver.

- Den primære forskel er rammerne omkring det. Ved begge dele åbner vi et dyr og kigger på organerne, men mens vi ved en dissektion har målet at lære fra os, er en dissektion mere et slags CSI-arbejde, hvor det handler om at opklare årsagen til sygdom eller død, siger Ditte-Mari Sandgreen, der er GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA faste dyrlæge.

Formålet med en dissektion
I GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er formidling et af parkens klare formål. Og her fungerer dissektion som et vigtigt værktøj, som benyttes flittigt i parkens skoletjeneste.

- Ved en dissektion handler det om at lære fra sig og fortælle andre om, hvordan et dyrs organer ser ud, hvilket kaldes anatomi. Og så handler det om fysiologi, altså hvordan virker dyrets organer, forklarer dyrlægen og tilføjer:

- Det er vores biologer, der primært står for dissektioner i parken, når der er klasser fra skoler og gymnasier på besøg. Så dissekerer biologerne en hest og tager organerne ud for at vise eleverne, hvordan lunger, hjerte og tarmsystemet ser ud. Og de kan demonstrere, hvordan organerne virker; de puster for eksempel luft ind i hestens lunger for illustrere, hvordan de kan udvide sig ved vejrtrækning. Og så trækker de paralleller til menneskers anatomi og formidler om, hvordan vores kroppe fungerer.

Indimellem har dyrlægen også selv dissekeret et dyr, for eksempel ved events i parken, men ellers er det oftest biologer, der tager sig af denne type formidling.
Hestene, der bruges til parkens dissektioner, bliver i øvrigt til foder til rovdyrene efterfølgende.

Formålet med en obduktion
En dissektion er mere indviklet, fordi man ikke på forhånd ved, hvad man finder.
I GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er det kun dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen, der kan klare den opgave;

- Ved en obduktion af et dødt dyr handler det om at finde en sygdoms- eller dødsårsag, så her skal indre organer undersøges for uregelmæssigheder. For at foretage en obduktion er det nødvendigt at have viden både om raske organer, men også vide hvordan syge organer ser ud, forklarer dyrlægen og tilføjer:

- Jeg ved som eksempel, hvilket udseende og størrelse en lever bør have, og hvis et dyr ved en obduktion har en misfarvet lever, kan jeg spore mig ind på, at dødsårsagen måske skal findes der.
 
Det sker ikke særlig tit, at parkens dyr dør uventet, eller bliver så syge, at de skal aflives og obduceres. Men når det sker, skal dyrlægen altid på arbejde.

- Først og fremmest skal vi overholde lovgivningen om smittebeskyttelse og sygdomsforebyggelse, så vi undersøger altid alle de forhold, vi kan. Hvis et dyr uventet dør, er det både vigtigt for os at finde ud af dødsårsagen for dette enkelte dyr, samt opklare om der kan være eventuelle smitsomme sygdomme i spil, så vores andre dyr ikke bliver ramt.

Kan godt spille sammen
Selvom der er forskel på selve formålet med dissektion og obduktion, kan en obduktion også være en dissektion med formidling.

- Generelt vil personalet her i parken gerne lære mere og blive klogere på vores dyr. Så hvis jeg skal obducere et dyr, kigger mange dyrepassere gerne med undervejs. Så fortæller jeg dem om organerne, funktionen eller de ændringer jeg finder, mens jeg obducerer, og derved bliver obduktionen jo også til en formidlende dissektion, siger dyrlægen.