DR Vejret på besøg
Fire biler er parkeret ud for GIVSKUD ZOOs kamelanlæg. De kommer fra DR og skal gøre klar til dagens vejrudsendelser på kanalen.
Produktionsholdet kører langs Danmarks Marguritrute og har i den forbindelse ledt efter steder at sende, hvor seere kan høre om forskellige vinkler på vejret og dets betydning.
I GIVSKUD ZOO skal det blandt andet handle om vejrets betydning for dyrene og parken.
En snak med dyrlægen og vagtlederen
Udsendelserne vises fire gange live på DR1 onsdag aften, og til det længste af programmerne er der vinklet på dyr og på GIVSKUD ZOO.
I udsendelsen kan seerne møde parkens dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen, og vagtleder Mikael Hansen skal også fortælle om vejrets betydning i parken.
Udsendelserne vises på DR1 onsdag den 11. juli 2018 mellem kl. 17.50 og 21.30.