Dyr bruger ansigtsudtryk
Gennem tiden har mange forskere studeret ansigtsudtryk hos mennesker, og studier viser, at mennesker har over 30 forskellige universelle ansigts- og vokale udtryk, som går igen på tværs af kulturer for eksempel smil og grin.
Og det er ikke kun mennesker, der udtrykker sig ved hjælp af varierende udtryk i ansigtet, det gør nogle dyrearter også. For eksempel har et studium i England vist, at heste i sociale sammenhænge bruger 17 forskellige ansigtsudtryk til at kommunikere og udtrykke sig med, blandt andet blinker de viser tunge.
Undersøgelser af chimpanser har vist, at de bruger 13-14 forskellige udtryk i ansigtet.
Og også hunde menes at kunne signalere følelser og sindstilstand via udtryk i ansigtet.
Biolog og kurator i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen, kan godt genkende brugen af ansigtsudtryk hos dyr fra dagligdagen i parken;
- Her i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA er det især hos vores gorillaer, sulawesimakakker, edderkopaber og berberaber, at vi ser brug af ansigtsudtryk. Deres mere eller mindre nøgne ansigter betyder, at de kan vise mimik og kommunikere på den måde med resten af flokken udover brug af lyde.
Et smil er ikke altid et smil
Selvom et smil for mennesker er universelt, er det dog ikke nødvendigvis gældende for dyr. For nogle arter har det nærmest den stik modsatte betydning.
- For mange dyrearter er det at vise tænder et aggressivt udtryk, og vores aber gør det især, hvis de er utilfredse. Sulawesimakakkerne viser for eksempel deres meget store hjørnetænder som advarsel, og det er absolut ikke nogen, man har lyst til at komme i nærheden af, siger biologen og tilføjer:
- Det at kunne vise ansigtsudtryk er et smart træk fra naturens side for at forbedre kommunikationen mellem artsfæller. For en vred sulawesimakak kan måske undgå en slåskamp og skræmme en fjende væk ved at vise de store tænder.
Fortsat mange ubesvarede spørgsmål
Der er stadig meget forskerne ikke ved, om dyrs ansigtsudtryk, så det er et emne, der forskes videre i. Der arbejdes også med at udvikle tekniske systemer, der skulle kunne afkode dyrs udtryk og følelser.
- Man kan jo ikke bare spørge et dyr, ”hvordan går det?”. Så det er klart, at jo mere forskning om dyr, der findes, des mere ved vi om deres biologi og trivsel, og des bedre kan vi arbejde med dem.
For dyrepassere vil det også gavne, for hvis de kender ansigtsudtryk, kan vi bedre hjælpe dyrene. I en kombination med dyrenes adfærd kan det være ved at se tegn på smerte, frygt eller lignende, at dyrepasserne kan tilpasse deres pasning. Så det bliver interessant at følge den videre forskning, siger Kim Skalborg Simonsen.