Dyr tilpasser sig den kolde tid

Bjørne går i hi om vinteren. Siger man. Men det gælder faktisk ikke alle bjørne. For ikke alle bjørne har behov for at gå i hi. 

- De sydamerikanske brillebjørne, som vi har her i parken, går ikke i hi. Det er nemlig ikke en fordel for dem, der hvor de kommer fra fortæller biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen. 

Føde er afgørende
Ifølge biologen skal hovedårsagen til vinterhi eller vintersøvn findes i dyrenes behov for og tilgængelighed til føde.

- Den sydamerikanske brillebjørn lever tæt på ækvator, hvor der er et stabilt klima, og hvor der er adgang til føde, uanset om det er forår, sommer, efterår eller vinter. Her er der faktisk kun to årstider: tørtid og regntid. Der er derfor variation i, hvad der er at spise, alt efter hvornår på året det er. Men der er altid planteføde tilgængeligt. Og da planteæderne er aktive hele året har rovdyr  også adgang til byttedyr hele tiden, forklarer biologen og tilføjer:

- Anderledes forholder det sig for eksempel for de brune bjørne, der lever i meget koldere egne. Her er der ikke en masse mad om vinteren, fordi hverken næringsrige planter eller byttedyr er nemme finde. Derfor går bjørnene i hi og sparer på energien til næste forår. Inden da sørger den for at få en masse sul på kroppen, så den kan tære på fedtet under vintersøvnen. Det betyder også, at den mister en masse vægt i den periode. Samtidig holder kroppen på det, den kan, så når bjørnen er i vintersøvn, udskiller den heller ikke urin.  

Tilpasser sig miljø
Også andre dyr tilpasser sig. Nogle anlægger tyk vinterpels, for eksempel kameler, ulve og przewalskiheste, som man kan opleve i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Og netop przewalskihestene tilpasser sig også kulden på andre måder, fortæller Kim Skalborg Simonsen:

- Przewalskihestene nedsætter simpelthen deres stofskifte og kropstemperatur. De bevæger sig langsommere, spiser mindre og skruer generelt ned for behov og aktivitet over vinteren. Så naturen er ret fantastisk, når det kommer til dyrs tilpasninger til deres miljø.

Kuldetilpassede arter
Langt de fleste af de dyrearter man kan se i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, er udvalgt efter, at de klarer sig rigtig godt i vores klima. For eksempel har arter som guanako, bison eller yak ingen problemer med selv meget kolde temperaturer.
Der er også arter, som er bedre til at klare kulden, end de fleste tror. Det gælder blandt andet løver, som historisk har levet langt op i Europa. Og berberaber, som i naturen oplever meget kolde vintre i Atlasbjergene i Marokko, er også utroligt vinterhårdfør.

- Der er dog nogle få arter, vi skal kigge ekstra efter, når det bliver koldt. Kæmpeodderne holdes i deres ”drivhus” hele vinteren, og mange af savannedyrene kommer kun ud i løbegårdene tæt ved staldene, når det er rigtig koldt. Så kan dyrepasserne hurtigere få dem ind igen, så de kan komme ind i stalden og få varmen, fortæller Kim Skalborg Simonsen.