Dyrlægens arbejde 11: Kontrol af fæcesprøver

Dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen er i dag taget forbi bondegården ved området P3 i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Formålet er forebyggende sundhedsarbejde.
Hun skal indsamle fæcesprøver fra parkens nubiske geder for at undersøge, om der er tarmparasitter i, altså indvoldsorm.

- Når man skal undersøge for tarmparasitter i en fæcesprøve, er det ikke selve ormen, man kigger efter, men de æg, ormen har udskilt. De voksne orm opholder sig nemlig inde i dyrets tarm, hvor de sidder trygt og godt, så dem kan man normalt ikke se. Hvis et dyr har for mange orm, kan det betyde, at ormene spiser for meget næring eller suger for meget blod fra dyret, og så har det sværere ved at holde sig sund og rask. Derfor er det vigtigt, at vi løbende overvåger, om vores dyr har orm, og hvor mange de har, så vi fortsat kan opretholde vores høje sundhedsstatus hos vores dyr her i parken, forklarer dyrlægen.

Når Ditte-Mari Sandgreen skal samle fæcesprøver, er det vigtigt, at de er friske:

- Selvom det lyder ret spøjst, er det faktisk godt hvis prøven er lun, når jeg indsamler den, fordi så har fæces ikke ligget på jorden ret længe. Og ellers skal det helst ligge i en stald, så jeg er sikker på, at der ikke kravler små orme fra jorden ind i prøven og forurener den, fortæller Ditte-Mari Sandgreen og tilføjer:

- Når vi skal undersøge en flok som vores nubiske geder, går jeg rundt og samler fra forskellige klatter, som ser rimelig intakte ud. På den måde får jeg den største repræsentation af alle flokkens dyr. Så slipper vi for at dele dem op og tage enkelte prøver, medmindre det viser sig at der er mange parasitter i prøven. Så kan det alligevel være nødvendigt at få prøver fra hvert dyr, så jeg kan se hvilke geder, der har parasitten i sin tarm.

Rutineret i at kigge på fæcesprøver
Efter prøverne er indsamlet går turen op til dyrlægens klinik, hvor der også er et laboratorium. Her gør Ditte-Mari Sandgreen prøven klar til analyse. Hun blander først fæcesprøven godt, og derefter lægger hun cirka to gram lort i en saltopløsning og lader det trække i fem minutter. 
Bagefter filtrerer hun alt plantemateriale og alle store dele fra prøven ved at hælde saltopløsningen med prøven gennem en gazetampon. Det giver hende en brun væske, som hun med en pipette fylder i et fladt måleglas, hvorpå hun kan tælle æg gennem mikroskopet.

- Man undersøger alle cellekamre, der er på pladen med afføringsprøven. Når man gør det jævnligt, kan det gå relativt hurtigt, fordi man er vant til at kigge på kamrene. Vi har cirka 700 dyr fordelt på 50 arter, så jeg kigger jævnligt på fæcesprøver. Jeg har også mulighed for at sende det ind til nogle laboratorier, som kan undersøge mere i detaljer, hvis jeg er i tvivl om, hvad jeg ser og finder. 

Regelmæssige kontroller
Dyrlægen undersøger ofte afføring fra parkens dyr. Hvor tit, hun gør det, varierer lidt fra art til art.

- Alle vores dyr bliver undersøgt regelmæssigt, og så er der nogle arter, som bliver undersøgt oftere end andre, for eksempel hvis vi ved, at de har et parasitproblem, som påvirker dem. 

Ved dagens undersøgelse af de nubiske geders fæcesprøver finder dyrlægen ikke et eneste ormeæg.

- Det er et fint resultat, men det gør faktisk ikke noget, hvis jeg finder et eller to ormeæg hos vores dyr. Det er afhængigt af, hvilken type æg det er. Tit kan det også være sundt for dyrene at have en lav parasitbelastning, som stimulerer deres immunforsvar og gør, at de hele tiden er lidt på tæerne i forhold til at beskytte sig selv, fortæller dyrlægen.  

Læs næste afsnit om dyrlægens arbejde i slutningen af december 2022.