Dyrlægens arbejde 6: Smittebeskyttelse hos dyrene

Når man arbejder med alverdens dyr som i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, er smittebeskyttelse et essentielt område, og derfor noget som parkens dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen har stort fokus på i hverdagen.

- Smittebeskyttelse har næsten tre ben at stå på. Det handler både om at sikre, at der ikke kommer smitte fra dyr til mennesker, smitte mellem forskellige dyregrupper og at der heller ikke kommer smitte fra mennesker til dyr. Derudover skal der ses på, hvilken artsgruppe man har med at gøre, rovdyr, drøvtyggere eller primater – og derfor også en forskel på, hvilke foranstaltninger der er, og hvilke tiltag vi sætter i gang for at sikre den bedst mulige smittebeskyttelse for alle, fortæller dyrlægen.

Forskellige remedier til beskyttelse
Generelt har GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA en meget høj sundhedsstatus, men det får ikke dyrlæge og dyrepassere til at slække på arbejdsrutinerne. Der er klare regler for smittebeskyttelse, og blandt de faste arbejdsredskaber i staldene er blandt andet handsker, som skal sikre både dyr og dyrepasserne.
 
- Når dyrepasserne håndterer afføring i forbindelse med rengøring af stalde og anlæg, kan der være bakterier og virus fra dyrene, som kan smitte mennesker. Derfor er brug af handsker vigtigt, samtidig med hyppig og effektiv håndvask, fortæller dyrlægen og tilføjer:

- Hvis der så skal højtrykrenses i staldene, kommer et helt arsenal af beskyttelsesudstyr frem med briller og masker, så dyrepasserne ikke indånder de dampe og rammes af de stænk, der kommer fra vand under tryk. 

Når dyrepasserne skal klargøre foder eller håndtere ting, som skal i kontakt med de udsatte dyregrupper, for eksempel til berigelse, benytter de også handsker, fordi dyrepasserne kan bære på smitte, som kan bringes videre til dyrene.
Mundbind bruges også af og til for at begrænse partikelmængden, der sendes ud i luften. Det blev brugt fast under coronapandemien, og især hvis dyrepassere var tæt på dyr blandt andet i forbindelse med træning.

Samme sygdom kan ramme forskelligt
For nogle dyr er reglerne mere strikse end for andre. Mundbind og handsker er ikke så højaktuelle for eksempel ved rengøring i Bondegården – her skal der blot være særligt god hygiejne, fordi dyrepasserne trods alt stadig håndterer afføring fra dyr.
Men det er en helt anden sag hos primaterne, og især hos parkens menneskeaber.   

- Gorillaerne ligner os rigtig meget, og er modtagelige over for nogle af de samme sygdomme. Men mens en almindelig virus kan være banal for os, kan den ramme en gorilla ganske alvorligt, fordi de lever ret beskyttet og derfor ikke har antistoffer mod så mange sygdomme. Så den stald er under særlig bevågenhed, og det er kun ganske få, der kommer i stalden. Dyrepasserne må heller ikke komme der og passe dyrene, hvis de er forkølede eller har andre tegn på sygdom, forklarer dyrlægen.

Øger beredskab når det er nødvendigt
De senere år med coronapandemien har i den grad sat en tyk streg under, at et smitteberedskab og klare retningslinjer for smittebeskyttelse er nødvendigt.

- For os er det ikke en ny virkelighed, fordi vi også har haft fokus på smittebeskyttelse, før covid-19 opstod. Men pandemien har bevirket, at folk er blevet mere bevidste om, at smitte kan ske mellem dyr og mennesker, så flere forstår, hvorfor vi har disse tiltag i parken.

Ifølge dyrlægen er smittebeskyttelse og fokus på epidemier en løbende proces;

- Det gælder både, når mennesker rammes af for eksempel influenzaepidemier eller covid-19, eller når der er fugleinfluenza i Danmark. Vi holder øje med det hele og vurderer løbende eventuelle tiltag. Er der høj smitte i samfundet, kan vi skrue op for foranstaltningerne, hvilket kan være konstant brug af mundbind i stalde og desinficerende rens af fodtøj, der skal ind i stalde. Så vi gør, hvad vi kan for at passe bedst muligt både på mennesker og dyr.

Læs næste afsnit om dyrlægens arbejde i slutningen af juli 2022.