Dyrlægens arbejde 9: Bedøvelse af dyr

Det sker jævnligt at GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen er nødt til at bedøve dyr. Det kan for eksempel ske i forbindelse med, at et dyr skal flytte til en anden dyrepark, eller hvis det er nødvendigt at undersøge et sygt dyr.

- Generelt handler det om at gøre det så skånsomt for dyret som muligt. Og samtidig sikkert for de ansatte omkring dyret. Så når jeg skal bedøve et dyr, forbereder jeg mig grundigt; sørger for at afmåle medicinmængde og kombination ud fra dyrets vægt, alder og evt. drægtighedsstatus, lægger en plan for hele forløbet, følger narkosen undervejs og sørger for at vække dyret igen, så snart det er muligt, fortæller dyrlægen.

Bedøver ved hjælp af trykluft
Når dyrlægen skal bedøve parkens dyr, bruger hun forskellige metoder. Den mest brugte er med bedøvelsespil, og der har dyrlægen to forskellige muligheder, som begge fungerer ved hjælp af trykluft;

- Jeg har et meget imponerende gevær og en mindre pistollignende udgave, der ikke ser så fantastisk ud. Der sidder små CO2-beholdere på affyringsværktøjerne, så jeg kan sende en bedøvelsespil afsted ved hjælp af tryk, fortæller Ditte-Mari Sandgreen og tilføjer: 

- Det store gevær har lasersigte og er god at bruge ude på større afstande, når vi har dyr, der skal bedøves. Jeg er dog mest glad for den mere diskrete, fordi den er meget blid at bruge og giver ikke så kraftigt et smæld.  Den er derfor god at bruge inde i staldene, hvor vi er relativt tæt på dyrene og ikke har brug for så meget kraft for at kunne ramme. Når man bliver ramt af en bedøvelsespil, er det ikke det sjoveste i verden, og jo mere tryk, der er på, det mere ondt kan det gøre. Så jo mindre tryk jeg kan bruge, jo bedre.

En lille lyserød pil
Til begge bedøvelsesgeværer bruger dyrlægen en bedøvelsespil. Pilen har to kamre; et til medicinen og et til luft, så pilen holdes under tryk.

- Jeg begynder altid med at sikre mig, at den fungerer, som den skal. Pilene er genbrugelige og kan desinficeres efter brug. Så jeg tjekker, at det forrige dyr ikke lige har sat tænderne i og lavet hul i et af kamrene, fordi det vil være rigtig træls at sende en pil afsted, som ikke virker korrekt.

Derefter tester dyrlægen, om luftkammeret et tæt. Og så putter hun medicin i det andet kammer, inden der sættes en nål på. Og så kan hun sætte tryk på pilen, så den er klar til brug.

- Nålen er lidt speciel. Den er spids som andre nåle, men den har ikke hul i toppen. Den har i stedet huller på begge sider. Når pilen rammer dyret, går nålen ind i musklen, og så kommer medicinen ud på begge sider af nålen. Det betyder at dosis afgives hurtigt, hvilket igen er praktisk, hvis man bedøver et dyr, der løber eller et dyr, der er i stand til at fjerne pilen fra låret.

Dyrlægen slutter af med at sætte en lyserød pelsdut for enden af pilen. Den har to funktioner;

- Den sørger for at holde luften inde i pilen, så hvis der går et stykke tid, fra jeg har ladet pilen, til jeg skal bedøve dyret, holder pilen trykket imens. Og så har den lyserøde dut også en stabiliserende effekt, så pilen holder den kurs, jeg har sendt den afsted med.

Ikke altid nødvendigt med pil
Nogle gange er det slet ikke nødvendigt at bruge pil og bedøvelsesgevær, for nogle af dyrene i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA kan blive bedøvet ved bare at få et lille prik i låret med en almindelig sprøjte.
Til blandt andet parkens bongoantiloper bruger dyrlægen også en alternativ metode;

- Bongoerne kan være enormt rolige og tillidsfulde, men hvis der sker noget, der ikke er, som de synes det skal være, kan de springe tre meter op i luften på et splitsekund, og så kan de komme til skade på staldinventar eller hegn. Så hvis en bongo skal bedøves, foregår optakten over nogle uger, siger Ditte-Mari Sandgreen og forklarer videre;

- Så vænner dyrepasseren og jeg bongoantilopen til, at jeg kommer og siger godmorgen, giver den nogle kiks, og hygger lidt. Derefter vænner jeg den til berøring på et område af halsen, hvor jeg gerne vil bedøve den. Det synes de typisk er helt i orden, så længe der følger rigelige mængder godbidder med undervejs. Når vi kommer til den dag, hvor antilopen skal bedøves, har jeg gemt en lille sprøjte med nål i hånden, og så får den et hurtigt prik i nakkemusklen. Typisk opdager de overhovedet ikke, at jeg har stukket. De spiser bare den næste godbid og snakker videre med mig og dyrepasseren. Så det er en rigtig god bedøvelsesmetode til disse følsomme dyr.   

Læs næste afsnit om dyrlægens arbejde i slutningen af oktober 2022.