lukket

En ny dværgflodhest er rykket ind

22. april 2022
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA har igen to dværgflodheste, efter en ny ung hun er rykket ind. Dermed styrkes håbet om, at der i fremtiden kan komme unger i parken

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs dyrlæge, Ditte-Mari Sandgreen, er denne formiddag taget ud til anlægget, hvor parkens dværgflodheste bor. Tidligt om morgenen ankom en lille ny hun, og dyrlægen skal se, hvordan dyret har klaret transporten.


- Ifølge lovgivningen skal dyr importeret fra udlandet tilses af en dyrlæge efter ankomst, så det er fast rutine, når vi får nye dyr i parken, at jeg kigger forbi. Dværgflodhesten virker tillidsfuld og opsøgende, og hun lader til at have det fint uden at være stresset. Hun undersøger anlægget, og hun går også i vandet. Så det er gode tegn, fortæller dyrlægen.

Ingen unger i de kommende år  
Den lille nye dværgflodhest i parken hedder Tanga. Hun er kun et år gammel, og hun er dermed noget yngre og også en del mindre end parkens han, Micro Chip, som er 22 år.
Da dværgflodheste også først bliver kønsmodne hen mod fireårsalderen, vil der derfor gå nogle år, før der er chance for, at der kan komme unger i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

- Vi håber virkelig, at dette par vil være et godt match, da det er mange år siden, at der sidst var en unge i parken. Selvom Micro Chip er en moden herre, har han aldrig fået unger, så vi håber, at hunnens ankomst bliver startskuddet til, at der kan komme en lille ny dværgflodhesteunge, siger Ditte-Mari Sandgreen.

Rolig sammenlukning
Den unge hun kommer fra en zoologisk have i Gdansk i Polen. Efter ankomsten til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA skal hun sluses sammen med parkens han, og det kommer til at foregå stille og roligt.

-  I naturen lever dværgflodheste solitært, men de kan også gå sammen, hvilket de blandt andet gør i andre dyreparker. Så vi håber, at det bliver muligt her. Men vi tager introduktionen i god ro og orden. Og i dyrenes tempo, fortæller Ditte-Mari Sandgreen.

Allerede ved ankomsten om morgenen hilste dyrene på hinanden gennem et gitter, der er sat op mellem boksrummene i stalden. Derefter kom de uden for i solskinnet i hver deres anlæg. Men de kan dog høre og lugte hinanden. Og mens den unge nye hun snuser og undersøger dyrlægen ved det ene anlæg, kan man høre parkens han-dværgflodhest grynte fra naboanlægget;

- Han synes vist også, at det er spændende, at der er kommet nyt selskab i parken, smiler dyrlægen.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.