Forskellige former for bedøvelse

Indimellem er det nødvendigt at bedøve dyr i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Det kan være, når et dyr skal flyttes fra parken og til et andet sted. Eller når et dyr skal tilses af sundhedsmæssige årsager.
Hver gang er det parkens faste dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen, der står for bedøvelsen og for den generelle planlægning ved opgaven. For det er ikke bare en enkelt sag at bedøve et dyr i zoologisk have.

- Der er flere faktorer i spil, når vi skal bedøve dyr. Først skal jeg se på hvilken art, der er tale om, alder på dyret, kan dyret være drægtigt, og lider dyret af en sygdom, der gør, at den har brug for mindre dosis bedøvelse. Derefter handler det om at mindske stressniveauet for dyret. Så der er grundig forberedelse forud for alle bedøvelser, forklarer Ditte-Mari Sandgreen.

Pil bruges til de store og farlige
Hos mange arter bruger dyrlægen et bedøvelsesgevær, hvorfra hun med trykluft kan sende en pil med bedøvelsesmiddel mod dyret. Det bruges ofte til større arter og de farlige dyr, hvor dyrlægen og dyrepasserne kan komme til skade ved håndtering, for eksempel løver og hesteantiloper. Så står dyrlægen på afstand og skyder en bedøvelsespil mod dyret.

- Her skal jeg ramme rigtigt for at midlet trænger ind i kroppen, så det gælder om at have et godt øjemål og forståelse for geværets funktion. Fordi vi ikke bare kan sætte dyrene op på en vægt, må jeg anslå vægt ud fra tidligere beregninger og tal fra en database – og beregne bedøvelsesmiddel ud fra det, fortæller dyrlægen.

Også parkens abearter bliver også bedøvet med pil. Men her kan dyrlægen ikke bare skyde den afsted.

- De kan godt fornemme, når noget er undervejs. Så dyrepasseren plejer at give aberne noget beroligende middel i saft eller gemt i tørrede abrikoser. Og når de så bliver sløve, kan jeg bedøve dem helt med pil uden de registrerer at blive ramt.

Injektion hos nogle arter
For nogle arter er det smæld, geværet udsender og den efterfølgende pil, der sidder i låret, nok til at skabe panik. Så for at undgå den situation bruger dyrlægen også injektioner direkte.

- Bongoantilopen er en fantastisk antilope. Når den står i stalden, vil de fleste gerne hilse og kløes lidt bag øret. Samtidig har arten en helt særlig evne til at gå i panik, når tingene ikke er, som de plejer, så de har været en stor udfordring at bedøve tidligere. Nu træner jeg sammen med dyrepasseren bongoerne til at være trygge ved berøring, og i ugerne op til en transport kommer jeg i stalden og siger godmorgen hver dag med godbidder og klap. På den måde vænner de sig til min tilstedeværelse og berøring. Når dagen for bedøvelsen kommer, har jeg en sprøjte klar, når dyret kommer hen til mig, og den får et lynhurtigt prik i muskulaturen på halsen. Dyret trækker sig, så snart det mærker stikket, så det handler om at være hurtig og effektiv.

Ro og tid er vigtigt
Udover metoden er ro og tid også afgørende ved bedøvelse.

- For at undgå stress sikrer vi altid ro omkring dyr, der skal bedøves. Jo mere stresset dyret er, jo dårligere virker bedøvelsen. Så det er kun mig og en enkelt dyrepasser, der hjælpes ad om det, og så kan andre komme til, når dyret sover, fortæller dyrlægen og tilføjer:

- Jeg registrerer også altid tidspunkt for bedøvelse og holder øje med dyrene undervejs. Det er hårdt for kroppen at blive bedøvet, så det gælder om at få dyrene vækket så hurtigt som muligt. Så når vi har opgaver, der kræver, at vi bedøver dyr, er alting altid forberedt, og alle mand står klar med deres opgaver, så vi kan vække dyret igen så hurtigt som muligt, forklarer dyrlægen.

Selvom det kan være en krævende opgave at bedøve dyr i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, er der også de dyr, hvor bedøvelse slet ikke er nødvendigt for dyrlægen:

- Gederne og vores ouessantfår. Eller vores alpakaer. Der kan jeg komme til at tilse og undersøge dyrene direkte, uden det kræver det store beredskab. Så lidt let må det også godt være engang imellem.