lukket

Gå på jagt efter skatte i Dinolejren

29. maj 2017
Fat graveredskaber og gå på jagt efter skatte og fossiler. Som noget nyt i GIVSKUD ZOOs dinosaurområde kan børn grave efter gamle tænder fra hajer og andre fisk og semiædelsten.


Det kan være lidt svært at finde effekterne fra fortiden. De er ikke bare sådan lige at grave frem. Men vi lover, at der er masser af fortidsminder den nye udgravningsaktivitet i GIVSKUD ZOO.

- Som noget nyt inviterer vi børn til at gå på jagt efter fossiler i en stor sandkasse ved dinolejren. Vi har sørget for, at der er masser af ægte hajtænder og tænder fra andre fisk. Og så er der også farverige semiædelsten, som børn kan grave frem, fortæller formidlings- og marketingchef i GIVSKUD ZOO, Morten Hechmann Andersen.

Læring gennem leg
Det er ikke bare ren sjov, når ungerne kaster sig ud i graveriet i sandkassen. Der er også læring i legen.
Hajtænder er blandt de mest almindelige fossiler. Og hajtænderne og de andre fisketænder, som er gemt i sandkassen, er millioner af år gamle, så det giver børn en chance for at se, hvor godt bevaret fossiler fra fortiden kan være. 
Samtidig er tænderne forskellige - og det giver børnene mulighed for at lære, at der findes forskellige typer fisk. De kan nemlig inddeles i flere grupper alt efter deres kost.
Nogle spiser mindre fisk, og deres tænder er typisk lange og spidse, så de hurtigt kan snappe byttedyret.
Andre har flade pladeagtige tænder med riller, så de kan skimme havbunden og knuse skaller på krebsdyr.
De største fisk, som spiser andre store fisk har korte, kraftige tænder, som kan flænse byttedyr.
Så børnene kan gå på jagt i sandkassen efter de forskellige typer.       

Må tage det med hjem
Graveriet i sandkassen giver også børnene en chance for at se, at man ikke bare lige kan finde ting fra gamle dage. Det kan tage tid at grave fortidsminderne frem. Men det kan være rigtig sjovt.

- Og så får børnene lov til at tage tre af deres fund med hjem pr. dag, siger formidlings- og marketingchef Morten Hechmann Andersen.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.