GIVSKUD ZOO støtter forskning i dyrs biologi

- Hallo, dyrlæge, så er vi klar.

GIVSKUD ZOOs skytter har netop aflivet en sort hesteantilope på savannen, og parkens dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen og den brasilianske forsker og biolog Joao Coimbra ankommer til stedet.
Hesteantilopens øjne skal bruges til forskning, og det er essentielt, at øjnene tages ud, straks efter dyret er dødt, for øjnene degenererer hurtigt. Så forskeren har kun fem-ti minutter til opgaven.

- Hesteantilopen var syg og har skrantet i længere tid. Behandlingen af den har ikke virket, og derfor valgte vi at aflive den. Så da den alligevel skulle aflives og obduceres, var det en mulighed for forskeren at tage øjnene ud til forskning, siger Ditte-Mari Sandgreen.

Joao Coimbra skærer forsigtigt øjnene ud og lægger dem i formaldehyd. Om en time skal de over i ny væske, og så kan han derefter undersøge øjnene i et laboratorium.

- Meningen med denne undersøgelse er at blive klogere på et særligt punkt på dyrenes nethinde, som bestemmer deres evne til at se skarpt og se detaljer som græsstrå. Vi sammenligner vilde kattedyr, som har et meget udviklet punkt på nethinden med vilde drøvtyggere, primater og hestedyr, og dermed kan vi blive endnu klogere på dyrenes biologi, forklarer han. 

Forskning som formål
Netop det at blive klogere på dyrenes biologi er vigtigt – og faktisk er forskning en del af GIVSKUD ZOOs formål.
Derfor deltager GIVSKUD ZOO i mange forskningsprojekter, og når dyr aflives, er det ikke sjældent, at de bruges til forskning.

- Det er enormt vigtigt, at vi lærer om dyrene og deres biologi, og forskning er afgørende for en moderne zoologisk have. Det gør os bedre i stand til at forstå dyrs adfærd, og hvordan vi bedst kan holde dem, fortæller dyrlægen. 

Mange forskellige projekter
I GIVSKUD ZOO bliver der udført alt fra studenteropgaver til egentlige forskningsprojekter i samarbejde med universiteter og andre forskningsinstitutioner.

- Forskning hos os er meget bredt. Det kan være adfærdsobservationer på savannen eller indsamling af fæcesprøver. Det kan være blodprøver, når dyrene alligevel er bedøvede, eller prøver fra dyrene, når de er aflivet på grund af sygdom eller alderdom – som med den hesteantilope, hvis øjne skal undersøges, fortæller dyrlægen.

- Jeg tager for eksempel også altid ekstra blodprøver af vores dyr, når lejligheden byder sig. Så har jeg ekstra blodprøver, som opbevares på frost – og kan på den måde kan jeg hjælpe forskere med prøver, uden at det har ekstra konsekvens for dyrene.

Gode forhold til forskning
I naturen kan det være svært at observere og forske i bestemte arter, men det er der bedre muligheder for i en zoologisk have, hvor der er betydelige bestande af mange arter. For eksempel kan det at få øjne fra et dyr i naturen være vanskeligt, mens man i zoologiske haver bedre kan planlægge, hvornår dyret skal aflives.
Derfor vil forskning i zoo-sammenhæng kunne bidrage med vigtig viden om vilde dyr og arter generelt.

- Det er så vigtigt for vores viden om og forståelse for dyr, også for dem, der lever i naturen. Så det er klart, at forskning også vil være et fokuspunkt for os i fremtiden, siger Ditte-Mari Sandgreen.