Gorillahunnen Nille fylder 50 år
Det er uvist, hvornår Nille blev fanget, men i april 1966 kom hun til Aalborg Zoo. Her bar dyrepasserne hende på deres maver udenfor buret, for at hun kunne få noget sollys. Nille boede i Aalborg indtil januar 1985, hvor hun blev flyttet til København Zoo. I København levede Nille sammen med den senere så berømte hangorilla Samson, og fra 1991 også hungorillaen Salome. Alle tre flyttede sammen med Salomes unge, Effie, til Givskud i november 1998.
Menneskepræget
Nilles opvækst hos mennesker har gjort, at visse dele af hendes adfærd minder mere om menneskeadfærd end gorillaadfærd. En af de tydelige ting er hendes gang, idet hun tit går på to ben i stedet for fire.
Anden underart?
GIVSKUD ZOOs gorillaer regnes alle for at tilhøre underarten vestlig lavlandsgorilla. Der er imidlertid tvivl om Nilles oprindelse: hun er formentlig
fra Nigeria og ikke Cameroun som Samson. Desuden ligner hun ikke en lavlandsgorilla. Hun er muligvis i stedet en såkaldt crossriver-gorilla.