lukket

Gorillaunge led af sjælden hjernelidelse

22. marts 2019
Gorillaungen Ayo er blevet aflivet, efter den viste tydelige tegn på hjerneskade. Scanninger har vist, at den led af en sjælden hjernesygdom, som opstod akut og var umulig at kurere.

- Hallo, dyrlæge. Vil du lige komme ud i gorillastalden?

Den faste dyrepasser hos gorillaerne i GIVSKUD ZOO, Tina Frisk, er godt klar over, at den er gal, da hun en morgen tilser gorillaerne. Lille Ayo opfører sig langt fra normalt. Han kan ikke tage imod sine d-dråber på ske, han kravler ikke rundt og kan ikke holde balancen. Han sidder bare hos sin mor Minnie.

- Det var tydeligt, at den var helt gal. Men vi stod i et dilemma, for skulle vi tage ham fra sin mor for at undersøge ham, hvilket krævede bedøvelse af moren?  Eller skulle vi lade være? En gorillaunge har det klart bedst hos sin mor, så vi lod være, og så valgte vi at observere ham tæt, fortæller dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen.

Scanning viste sjælden hjernelidelse
Det stod dog hurtigt klart for parkens personale, at Ayo ikke fik det bedre. Han var tydeligvis hjerneskadet. Derfor blev moren Minnie bedøvet, så ungen kunne blive taget fra til undersøgelse.

- Vi ville gerne blive klogere på, hvad der var i vejen med Ayo, så vi tog ham med til Anicura Aarhus Dyrehospital for at få ham CT og MR-scannet. Undersøgelsen viste, at han havde svær hydrocephalus, det vil sige ophobning af væske i hjernens hulrum.  Ophobningen kan skyldes, at hjernens væskekanaler bliver klemt, eller at hjernevæskens normale opsugning hæmmes, forklarer dyrlægen og tilføjer:

- Det er en sjælden lidelse, som er opstået akut, og vi kunne desværre intet have gjort for at redde ham. Hvis ikke vi havde aflivet ham, ville han være død af det selv. Vi valgte dog at aflive ham, da hans tilstand ikke blev bedre, så han ikke skulle lide unødigt.  

Efter scanningen blev Ayo taget med tilbage til moren Minnie, så hun fik tid og mulighed for at forstå, at han var død.   

Skal undersøges af hjerneeksperter
Fordi det er en særlig situation, er hjernen nu sendt videre til eksperter, som nu undersøger den.

- Gorillaers og menneskers hjerner ligner jo hinanden. Så læger vil gerne undersøge den og finde ud af, om der var en sjælden tumorform i hjernen, som også ses hos nogle spædbørn, siger Ditte-Mari Sandgreen.

Forventer ikke flere tilfælde
Hydrocephalus er en sjælden lidelse, som kan være medfødt eller opstået efter fødslen. Den er dog sjældent arvelig, og derfor forventer Ditte-Mari Sandgreen ikke, at det bliver et problem for gorillaflokken i GIVSKUD ZOO.

- Vi har fået en del gorillaunger i parken, men har ikke set dette før. Og vi håber ikke at se det igen, siger dyrlægen.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.