lukket

Hanløve flytter til Odense Zoo

25. februar 2020
En af GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs unge løvehanner er netop rykket fra parken. Fremover skal han være avlshan i Odense Zoo.

Den toårige hanløve sov tungt, efter GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs dyrlæge havde bedøvet ham. Dyrepasserne gjorde klar til at vippe den store løve op på et bærestykke og løfte ham ind i en transportkasse.

- Det er ikke så tit, vi flytter løver. Men vi er glade for, at denne unge han nu er rykket herfra. Han blev født her i parken for præcis to år siden, og nu tager han videre til en ny flok i Odense Zoo, hvor han skal være avlshan, siger biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.

Har selv valgt placering
Det er Kim Skalborg Simonsen selv, der har anbefalet, at løven skal være i Odense Zoo. Biologen er nemlig stambogsfører for de afrikanske løver i det europæiske avlssamarbejde, så han har det brede overblik over, hvilke løver der er hvor, og hvordan flokkene bedst kan sættes sammen for at sikre optimale vilkår for trivsel og avl.

- Vi vil gerne sikre så rene linjer som muligt i forhold til, hvilke type løver der sættes sammen. I Odense Zoo havde de først fundet en vestafrikansk løvehan, men rent genetisk passede vores sydafrikanske løvehan bedre sammen med deres hunner. Og derfor anbefalede jeg dem at starte flok med ham, forklarer Kim Skalborg Simonsen.

Ingen unger i det første år
Løven er lige på vippen til at være kønsmoden, så ifølge biologen er der nok ikke udsigt til unger i Odense Zoo i det første år.
Der er også lige et arbejde med introduktion, hvor parkens nuværende tre hunner skal møde den nye han. 
 
- Det er aldrig til at sige, hvordan det vil gå, når de store rovdyr skal sættes sammen. Det er unge dyr alle sammen, og forhåbentlig vil de acceptere hinanden uden de store problemer.   

Det er GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs dyrlæge og en af dyrepasserne, der stod for at bringe løven til Odense, og køreturen gik efter planen.

- Nu skal løvehannen først lige vænne sig til de nye omgivelser, og så skal han også se parkens hunner an – gennem tremmer til at begynde med. Når dyrepasserne så vurderer, at løverne er klar til det, vil de blive lukket sammen. Og så håber vi, at de kan etablere en god flok med mulighed for unger i nær fremtid.  

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.