lukket

Hjælp, et traktordæk

02. juni 2017
Det kan næsten lyde helt absurd. Men savannebøfler, som betragtes som nogle af Afrikas farligste dyr, er nærmest bange for alt. Så GIVSKUD ZOOs savannebøfler var ikke just begejstrede, da de blev introduceret for et traktordæk i deres løbegård.

Den første savannebøffel tullede ligeså stille ud fra stalden til løbegården. Uvidende om at der netop den dag lå et stort traktordæk i gården.

- Savannebøflen kom et stykke ud af stalden, og da den fik øje på traktordækket, blev den forskrækket og standsede helt op. Men bøflerne, der kom bagved inde fra stalden, kunne ikke se noget, så de vandrede videre og gik ind i den forreste, som blev skubbet længere og længere frem. Indtil de alle havde set traktordækket. Så stod alle helt stille, fortæller dyrepasser Thomas Kolbæk, som til dagligt tager sig af savannebøflerne i GIVSKUD ZOO.

Timelang tilvænning
Reaktionen fra savannebøflerne er ifølge Thomas Kolbæk helt normal. De reagerer ofte med frygt på nye ting. Derfor tog det også lidt tid for dem at vænne sig til traktordækket i løbegården.

- Hele dagen stod de klemt sammen i den ene ende af anlægget og kiggede bare over mod dækket, som lå flere meter væk. Ingen turde gå derover. I løbet af aftenen og natten begyndte de dog at nærme sig og tage de gulerødder, jeg havde lagt ud ved dækket. Men det tog mange timer. Og de holder sig også stadig fra traktordækket, hvis de kan, siger Thomas Kolbæk.   

En god forklaring
Grunden til, at savannebøflerne har fået et dæk ud i deres løbegård er, at de går i samme stald og på samme store savanne som GIVSKUD ZOOs næsehorn. Og dyrepasseren vil gerne berige næsehornene med traktordæk, som de kan skubbe rundt med i deres løbegård.
For at savannebøflerne kan komme ud på savannen skal de gennem næsehornenes løbegård. Så for at sikre at bøflerne ikke bliver skræmt ved synet af dæk på vej ud på savannen, har Thomas Kolbæk givet bøflerne mulighed for tilvænning i deres egen løbegård.

- Savannebøflerne får lige en uges tid med dækket i deres løbegård, så de ikke bliver skræmt af det. Og derefter lægger vi dækket ind i næsehornenes løbegård, så de kan få det og tumle rundt med, siger han. 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA runder sæsonen af med tredjehøjeste besøgstal nogensinde
30. oktober 2024
Søndag den 27. oktober satte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA punktum for endnu en sæson. Parken opnåede sit tredje…
Er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årets dyrepark 2024?
25. oktober 2024
Igen i år er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA nomineret til Børn i byen Prisen i kategorien Årets Dyrepark 2024. Du…
Parken er pyntet og klar til efterårsferien
12. oktober 2024
Der har været nok at se til i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i disse dage. For traditionen tro er der blevet pyntet op til…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.