Horn og gevir til gavn for dyrene

I GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA kan du opleve flere dyr med horn for eksempel hesteantiloper, gemsbokke og savannebøfler. Og også et enkelt dyr med gevir, nemlig den hvidhalede hjort.
Men hvorfor har dyr egentlig gevir og horn? Og hvad er forskellen på gevir og horn?

- Kort fortalt kan man sige, at dyrs gevir og horn normalt bruges til kampe hannerne imellem og til selvforsvar, siger biolog og kurator i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen, og tilføjer:
 
- Det er også et seksuelt signal til hunner og en måde for hanner at imponere andre på. Derfor vil hanner oftest have større horn end hunner. Men horn og gevirer er mest noget der bruges i forhold til sig egen art.

Gevir eller horn
Normalt har kvægslægten horn, som sidder fast i kraniet. Det gælder for eksempel bisonokser som dem i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

- Et horn er et once in a liftetime ting – knækker det, vokser der ikke et nyt ud, siger biologen. Inde i kernen er der knogle som er en del af kraniet. Men det er ikke kun køer og bøfler der har dem, det gælder også alle antiloperne.

Andre dyr har gevir, som sidder ovenpå hovedet, og som så altså sidder mindre godt fast. 

- Gevirer er noget man ser hos hjortefamilien. Der vokser et nyt frem i løbet af foråret og sommeren,  og det falder så af igen over efteråret og vinteren. Normalt er det kun hanner, der har gevir, blandt andet ses det hos hvidhalede hjorte, som vi har her i parken. Der er dog en enkelt undtagelse, nemlig hos rensdyr.

Forskel på hanner og hunner
Der er netop forskel på hanner og hunner; ved nogle arter har både hanner og hunner gevir og horn, mens det ved andre arter kun er hanner, der har. 

- Hunner har horn eller gevir, når det giver mening Hvis hunnerne har brug for at kæmpe indbyrdes om føden ellen pladsen i hierarkiet, har de horn. Hvis man kigger på de sorte hesteantiloper, vil de mere erfarne hunner ofte sænke hovedet mod de yngre hunner, hvis disse kommer for tæt på. Rensdyrhunner er de eneste hjortehunner der har gevir. De lever i store flokke, så de skal kunne holde andre hunner væk fra den sparsomme føde, forklarer biologen.

Og så er der jo næsehorn. Selvom det ligger i navnet, at de da må have horn, er det en helt anden type vækst, fortæller Kim Skalborg Simonsen;

- Et ægte horn har knogle i midten og så et lag keratin udenpå. Keratin er det samme som vores hår er lavet af, og hele næsehornets horn er lavet af keratin.

Både hanner og hunner har horn, selvom hannernes er størst. Hornet bruges både til at vise frem, og også til reelle kampe med andre næsehorn.

- Man har nogle steder forsøgt at fjerne hornene fra næsehorn for at beskytte dem fra krybskytter, og det havde den effekt, at både hanner og hunner hos sorte næsehorn fik mindre territorier. Uden hornene havde de mindre selvtillid og undgik møder med andre næsehorn. Så ligesom hos antiloperne er næsehornenes horn er meget vigtige for deres adfærd overfor artsfæller.

Du kan læse om de mange dyr i GIVSKUD ZOO – ZOOPTOPIA, både dem med og uden horn og gevir, her.

Fun fact om horn:
Vidste du, at horn er todelt? Der er knoglevæv inderst og hornvæv udenpå. Derfor kan man lave drikkehorn, fordi man kan fjerne knoglevævet indeni, og så har man det yderste horn, skallen, som ”kop”.