Hunde er velkomne i parken
Der er masser af stier, hvor du har mulighed for at gå rundt med din hund. Du skal blot huske, at hunden altid skal være i snor, og at I skal tage hensyn både til parkens dyr og til andre gæster.
Hunde må ikke medbringe i bestemte anlæg
Af hensyn til parkens dyr er der enkelte anlæg, hvor hunde ikke må være. Først og fremmest må hunde ikke medtages hos løverne. Det gælder både i anlægget, hvor gæster kører rundt i bil blandt de store dyr. Og i anlægget, hvor gæster kan se løver gennem en glasrude. Lige ved siden af indkørslen til løverne kan du få din hund passet midlertidigt, mens du kører rundt i løveanlægget.
Hunde må heller ikke medtages i anlæg, hvor gæster går inde blandt dyrene. Det gælder i berberabe- og lemuranlæggene på P2 samt på bondegården og hos dværggederne på P3.
Hunde må heller ikke medtages hos pingvinerne eller i parkens safaribusser.
Rundt om i parken er der opstillet vandskåle, så hundene kan få en tår vand undervejs på turen.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte personalet i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.